Lid det, længe skal I ikke komme til at bie den hævn, som I nu i tyve år har tørstet efter. Hører I? Der kommer de opover trapperne! Olaf Skaktavl, det hviler eder, om jeg imorgen skal være som en barnløs kvinde eller OLAF SKAKTAVL. Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold. Nu er det forbi. Alting er stille derinde. Du det, Gud, jeg betænkte mig!

SIGURD. Ja ja, det har jeg lovet dig. DAGNY. Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var jeg dig værdig til viv? SIGURD. Ja ja, Dagny, lid mit ord. DAGNY. er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis, og

FRU INGER. Jeg har sagt denne riddersmand eders navn, og hvad I har meddelt mig Ja ? Nu, ja FRU INGER. og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej fæster den stærkeste lid til eders bistand. NILS LYKKE. Ikke det? FRU INGER. Kan det undre jer? I kender dog vel både hans sindelag og hans tunge skæbne NILS LYKKE. Denne mands ? ja, ja vel

Jeg skal udføre den, siger jeg. Der skal nok engang komme den dag, da . Og derfor er det godt, vi fik værelset lejet ud; for er jeg mere uafhængig stillet. Lid din Hjalmar, du. Han har brede skuldre, han; kraftfulde skuldre i al fald. Jo visst gør jeg ; men lad os først se at ham til køjs. HJALMAR. Ja, lad os det. HJALMAR. Er du alt der igen, Gina? GINA. Å ja, en får nok rappe sig.

SIGURD. var engang min fagreste drøm, nu er det for sent; Gunnar og Dagny står mellem os, og der har de begge ret til at stå. Jeg ødte min unge elskov for Gunnars skyld; skal jeg bære kviden derved, ikke min gerning være fåfængt. Og nu Dagny; troskyldig og fuld af lid for hun fra hjem og frænder; ingen tid hun tænke at jeg længtes mod Hjørdis, tidt hun tog mig i favn.

Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat ? FRU INGER. I dette øjeblik, herr ridder! NILS LYKKE. Nej, nej, umuligt! FRU INGER. Som jeg siger. NILS STENSSØN. Hvor kan jeg andet! Jeg vil; jeg ! NILS LYKKE. Men det er eders sikre fordærv NILS STENSSØN. Lige godt! Hun har al rådighed over mig NILS STENSSØN. Mit ord holder jeg; lid det.

HJØRDIS. Lad være; men du kan det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt. SIGURD. Ha, det gør du ikke. HJØRDIS. Det gør jeg! SIGURD. Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være. HJØRDIS. Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig.