United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGNE. Jeg skulde mægte at binde din vilje; jeg skulde mægte at fylde din hu! Å, tør jeg tro dig! GUDMUND. Det tør du forsandt. Hør mig, Signe. Medens årene randt tænkte jeg trofast både vinter og sommer på eder to, mine fagreste blommer. Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå; da jeg rejste, var du som alferne små, som alferne små, der færdes i skove og lege som bedst, når vi drømme og sove.
ELINE. Jeg véd det, jeg var stolt, hovmodig! Når vi legte sammen, vilde jeg altid være dronning, fordi jeg var den største, den fagreste, den kløgtigste. Jeg véd det! BJØRN. Det er sandt.
SIGURD. Så var engang min fagreste drøm, nu er det for sent; Gunnar og Dagny står mellem os, og der har de begge ret til at stå. Jeg ødte min unge elskov for Gunnars skyld; skal jeg bære kviden derved, så må ikke min gerning være fåfængt. Og nu Dagny; troskyldig og fuld af lid for hun fra hjem og frænder; ingen tid må hun tænke at jeg længtes mod Hjørdis, så tidt hun tog mig i favn.
Eders husbond mødte mig med horn og krus; han åbned for mig både dør og porte; men øde tykkes mig eders hus; hallen er mørk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. GUDMUND. Mit sind er ej som en træls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet værd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; mit fagreste håb jeg måtte begrave. Farvel da, fru Margit!
Dagens Ord
Andre Ser