United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kl. 6 næste morgen, efterat tyskeren hadde været der igjen for at si farvel, og rimeligvis for at bli budt endda en av Sir Ralphs cigarer, hævet aeroplanet sig igjen og begyndte sin 9000 km.s flyvning til Rigiøerne i det sydlige Stillehav, hvor den tredjenøkkelvar at faa. Ruten lød paa: tvers over Malacca-strædet, over halvøen Malaga, og saa tvers over det sydlige Kinesiske Hav.

Andrey svarede, at han vidste det og var ham oprigtig taknemmelig derfor. „Farvel, Grigory Alexandrovitch!“ sagde han og trykkede varmt hans Haand. „Jeg ved ikke, hvornaar jeg igen faar Tid til at besøge dig!“ Der var et besynderligt Udtryk i Andreys Ansigt, som Svigerfaderen først senere forstod. Andrey gik ikke lige hjem; han havde først noget at besørge i Hovedkvarteret.

Saa sa hun farvel. I trappen møtte hun Gram. Hun skjønte, det maatte være ham. Hun hadde et indtryk av ham saan i forbifarten, at han saa svært ungdommelig ut og at hans øine var svært blaa. To dage senere, som Jenny om eftermiddagen stod og arbeidet, fik hun visit av Helges far.

Når alt kom til alt skyldte jeg ham måske denne Krone, jeg havde det med at huske en gammel Gæld, han stod foran et retskaffent Menneske, ærlig ud i Fingerspidserne. Kortsagt, Pengene var hans . . . . Å, ikke noget at takke for, det havde været mig en Glæde. Farvel. Jeg gik. Endelig havde jeg denne værkbrudne Plageånd afvejen, og jeg kunde være uforstyrret.

Men det var ingen gammel Josef, og Maria var ingen jordfremmed himmelbrud . Det var en kraftig middelaldrende haandverksmand og hans unge kone, og barnet var deres begges lyst og glæde . Om kvelden skrev hun til Gert Gram. Et langt brev, ømt og bedrøvet men det var et farvel for bestandig. Dagen efter løste hun billet direkte til Florens.

Oprigtig talt havde jeg håbet, jeg ikke skulde træffe dine mandfolk hjemme denne tid; og løb jeg opom for at snakke lidt med dig og sige dig farvel. GINA. ? Rejser du da? FRU SØRBY. Ja, imorgen tidlig; op til Højdal. Grossereren er rejst i eftermiddag. GINA. Nej tænk ! HJALMAR. grosserer Werle er rejst? Og nu rejser De efter ham? FRU SØRBY. Ja hvad siger De til det, Ekdal?

Og saa gjespet hun, saa hun fik taarer i øinene. «Der skal nogen til det og» Jenny lo, hun med. «Du har det nu ikke værst du heller, synes jegMen hun kjendte gang paa gang, hvordan hun holdt paa at briste i graat, mens hun kysset sin mor til farvel. Og hun stod i kupévinduet og stirret paa hende. Det var, som hun ikke hadde set sin mor rigtig paa aldrig den tid.

GREGERS. Nu svarer jeg ikke mere. WERLE. Farvel da, Gregers. GREGERS. Farvel. Nu gik han jo? GREGERS. Ja. RELLING. Den frokosten, den gik da i vasken. GREGERS. Tag dig, Hjalmar; du en lang tur med mig. HJALMAR. Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om mig? GREGERS. Kom bare. Vi snakke lidt sammen. Jeg går ind og trækker frakken .

Hun tænkte ogsaa paa gamle pastor Reierson, som hun den dags morgen hadde sagt farvel til borte hos N. B. Olsons før han kjørte ut av settlementet og begav sig paa hjemveien.

Ogsaa for Deres skyld saa De ikke fik spydigheter og ubehagelighet. Det er nu engang slik, at bare det at hun vet, jeg liker nogen særlig en dame da er nok til at hun faar imot vedkommende . De synes, det er rart . Men De forstaar det?» «Josa Jenny spakt. «Ja farvel da Jenny. Jeg er glad for Helges skyld tror De detHun hadde skrevet til Helge kvelden før og fortalt om sit besøk i hans hjem.