United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Træk mig op først, saa skal du faa pengene.» «Aa langt fra. Pengene først,» sagde Ratje, han gav Trumpen en lang dukkert, længere end nogen af de forrige. «Har du bestemt dig nu?» Trumpen graad sine modige taarer. Men han havde endelig lært. Uden et ord mere fik han med møie og besvær portemonæen op af lommen med den ene haand og Dick bøiet sig udover og tog den fra ham.
»Værsågod, De har glemt Deres Lys,« siger Betjenten. »Å, Tak!« svarer jeg roligt. »Tak! Tak!« Og jeg vandred atter nedad Gaden, bærende Lyset i Hånden. Min første fornuftige Tanke galdt Pengene. Jeg gik hen til en Lygte og talte dem over påny, vejed dem i Hånden og smilte. Så var jeg alligevel herligt hjulpen, storslagent, vidunderligt hjulpen for lang, lang Tid!
HJALMAR. Ja, eller ta' rede på indkomsterne i al fald. GINA. Å gud hjælpe os, det er nok snart bestilt. HJALMAR. En skulde ikke tro det; for jeg synes, du får pengene til at strække så mærkværdig langt. GINA. Det er fordi jeg og Hedvig behøver så lidet. HJALMAR. Er det sandt, at far blir så rundelig betalt for den arkskrivningen hos grosserer Werle? GINA. Jeg ved ikke, om det er så rundelig.
Jeg skælder ham ud, forklarer ham Punkt for Punkt, hvorledes det hele var gået til, viser ham, hvor jeg stod og hvor han stod, da Gærningen skete, hvor Pengene havde ligget, hvorledes jeg havde samlet dem ned i min Hånd og lukket Hånden sammen om dem, og han forstår altsammen, men gør alligevel intet ved mig.
„Nei, den slags mennesker lar ikke mange chancer gaa fra sig,“ svarte Sir Ralph. „Men hør her, Dale, hvorfor ikke heise ham op, hvis det da er mulig at faa ham ombord? Jeg mener ikke for at ta de pengene han tilbyr os, naturligvis. Kommer han, skal han være vor gjest.
Dick var ungkar og «Styggen II» var mere værd for ham end kone og barn, ialfald mere end andre folks barn og koner. «Men jeg har nu sagt ham meningen min. Sælg du bare du, sagde jeg. Sælg baade baaden og sjælen. Stop saa alle pengene op i en sæk og gaa op paa torvet og sig til alle du træffer: Her er min sjæl! Se saa om du faar det bedre da.
Nu står jeg og ser på disse Penge et Sekund, jeg fornemmer, at det er galt fat med noget, jeg overvejer ikke, tænker slet ikke på nogen Ting, falder blot i Staver over al denne Rigdom, som ligger og lyser foran mine Øjne. Og jeg samler mekanisk Pengene op. Jeg står der udenfor Disken, dum af Forundring, slagen, tilintetgjort; jeg gør et Skridt hen mod Døren og standser igen.
Tyveriet stormed ind på mig med alle dets Detaljer; jeg så den lille Butik, Disken, min magre Hånd, da jeg greb Pengene, og jeg udmaled mig Politiets Fremgangsmåde, når det kom og skulde tage mig.
Når alt kom til alt skyldte jeg ham måske denne Krone, jeg havde det med at huske en gammel Gæld, han stod foran et retskaffent Menneske, ærlig ud i Fingerspidserne. Kortsagt, Pengene var hans . . . . Å, ikke noget at takke for, det havde været mig en Glæde. Farvel. Jeg gik. Endelig havde jeg denne værkbrudne Plageånd afvejen, og jeg kunde være uforstyrret.
GINA. Ja, jeg hører det nok. HEDVIG. Tænk alle de penge, jeg får! Glad! Hedvig er det; hun er det, han betenker så rigelig! GINA. Ja, for det er jo Hedvig, som har jebursdag HEDVIG. Og du får det jo alligevel, far! Du kan da vel tænke, at jeg vil gi' alle pengene til dig og mor. HJALMAR. Til mor, ja! Der har vi det. GREGERS. Hjalmar, dette her er en snare, som lægges for dig.
Dagens Ord
Andre Ser