United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aa alt var kjendt og kjært herute alt hadde hun set dag efter dag med ham ikke visst selv, at hun la merke til det, og nu kjendte hun pludselig, at alting stod brændt ind i hendes sind sammen med minderne om disse dage. Den tørre, rødbrune bakke, hvis strie, korte græs fra ivinter var blit mykere og grønnere fra dag til dag. Og de trofaste tusenfryd paa den magre jord.
Magre og kobberfarvede, slanke og rapfotede, med foroverbøide hoder, fór de indfødte over sletten. I
Tyveriet stormed ind på mig med alle dets Detaljer; jeg så den lille Butik, Disken, min magre Hånd, da jeg greb Pengene, og jeg udmaled mig Politiets Fremgangsmåde, når det kom og skulde tage mig.
Borte i døren sa hun med en liten bedrøvet barnestemme: «Jeg ønsker saa forfærdelig, at Lennart og jeg kunde bli lykkelige, du!» Gert og Jenny gik side om side nedover den skraanende sti under de magre grantrær. Han stanset engang og plukket nogen fortørkede smaa jordbær, sprang efter hende og puttet dem i hendes mund.
Dette slattede, næsten ublufærdige Udtryk i mine Håndbage piner mig, volder mig Ubehag; jeg føler mig ved Synet af mine magre Fingre råt påvirket, jeg hader hele mit slunkne Legeme og gyser ved at bære på det, føle det om mig. Herregud, om der bare blev en Ende på det nu! Jeg vilde inderlig gærne dø.
Det gjorde ikke meget ondt, Såret var heller ikke stort; men jeg var med en Gang bragt til mig selv; jeg rysted på Hovedet og gik hen til Vinduet, hvor jeg fandt mig en Klud, som jeg vikled om Såret. Mens jeg stod og pusled hermed, blev njine Øjne fulde af Vand, jeg græd sagte for mig selv. Denne magre, itubidte Finger så så sørgelig ud. Gud i Himlen, hvor langt det nu var kommet med mig!
Men munden var for stor til det smale ansigt med den korte, rette næsen og de blaaaarede, buede tindinger og den var litt blek, men hun hadde tætte, blanke tænder, naar hun lo. Og ellers var alting saa spinkelt den høie, slanke hals, og armene, som var laadne av fint, lyst dun, og hænderne, som var lange og magre.
Nu, han stod der med hatten i haanden, saa hun, at hans haar var ganske graat saa graat, at man ikke kunde se, hvadfor farve det oprindelig hadde hat. Men ung saa han ut allikevel. Og øinene var unge skjønt de saa triste og trætte ut av det magre, glatrakede ansigt men de var saa store og saa lyst blaa, at de gjorde et underlig vidaapent indtryk, forundret og fortænkt paa en gang.
»Nej,« svared hun. »Er det noget at se?« Hvis hun nu fandt på at ville gå derhen? Ind i alt det Lys, sammen med så mange Mennesker! Hun vilde blive altfor flau, jeg vilde jage hende på Dør med mine dårlige Klæder, mit magre Ansigt, som jeg ikke engang havde vasket i to Dage; hun vilde kanske endog opdage, at jeg ingen Vest havde . . . .
Det lysned mer og mer, og jeg gav mig til at læse på Avertissementerne nede ved Døren; jeg kunde endog skælne de magre, grinende Bogstaver om »Ligsvøb hos Jomfru Andersen, tilhøjre i Porten«. Det sysselsatte mig en lang Stund, jeg hørte Klokken slå otte nedenunder, inden jeg stod op og klædte mig på. Jeg åbned Vinduet og så ud.
Dagens Ord
Andre Ser