United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jenny undret, mens hun gik og hørte paa, mon det blev stort mere Nordmarksturer med Kalfatrus og hende . Hun drev utover Bygdø om formiddagene alene i det hvite solskin. Jorderne laa saa bleke med det døde gulhvite græs. I skogranden mot nord laa der gammel sne endda under de jernsorte graner.
Ak, ja, alt var forgængeligt! Ganske som Græs, der antændtes! Det gik ud på fire Fjæle og et Ligsvøb Ligsvøb hos Jomfru Andersen, tilhøjre i Porten . . . . Og alt dette kastedes om i mit Hoved i dette fortvivlede Øjeblik, da min Værtinde stod i Færd med at jage mig på Dør. »Han hører ikke!« råbte hun. »Jeg siger. De skal forlade Huset, nu ved De det!
Stranden løp ut i buer og tunger, hvitgule av sand og kort, bleket græs. Mot nord faldt den lyngbrune bakke med vindmøllen paa toppen, i steile gule sandtak ned mot den blaa fjord. Og skygge og lys skiftet over det aapne land, eftersom skyerne vandret over den vide, evig urolige himmel. Naar Jenny blev træt, la hun sig ret ned langs gjærdet stirret op i himmelen og ut over fjorden.
Skulde, ja, om ej du Selv, Du, den Helligste og Største, fjernere fra Engles Første, end fra højest Himmels Hvælv dybeste af Havets Kilder ... skulde ikke Du, du Selv, Du, hvem intet Navn afbilder, Du, hvem Verdner Blomster ere, Græs, som Dybderne maae bære, men kun En af Engles Orden, en blandt Aanderne Ophøjet, som har Vælde over Jorden, have, i din Naade stærk, gjort det store Underværk, for at see en Orm fornøjet, for sin Herre Gud at ligne, naar han, efter Seklers Rækker, slukte Stjerner gjenopvækker i de Rum, der døde ud, o! da beder jeg, o Gud, at Du Englen vil velsigne, der har været god som Du, mægtig med barmhjertig Hu, mægtig i hvad der er herligst, mægtig til sin Gud at ligne, kjærlig o som du er kjærligst!
«Femogtyve katter faar jeg » hun snudde sig litt og skydset væk en prospektkortsælger, som var kommet bort til dem og anbefalte sig paa litt av alle mulige sprog. Og hun lutet sig utover rækverket igjen og stirret tankeløst ned i det skyggede græs gav sig hen i den lille lykkelige træthet efter en lang soldags utallige kys ute i den blekgrønne kampanje.
Ørene stive! . . . . Det var dog et ejendommeligt grønt Hår på den Kristus i Oljetryk. Det ligned ikke så lidet grønt Græs, eller udtrykt med udsøgt Nøjagtighed: tykt Enggræs.
«Nei hvorfor det forresten » Helge strakte sig foran hende i det tørre, korte græs. Han tok av hatten og liggende paa albuen saa han op paa hende uten at snakke. «Hvor gammel er hun egentlig » spurte han pludselig sagte. «Cesca altsaa.» «Seksogtyve aar.» Hun sat en stund og saa ut.