United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Eders husbond mødte mig med horn og krus; han åbned for mig både dør og porte; men øde tykkes mig eders hus; hallen er mørk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. GUDMUND. Mit sind er ej som en træls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet værd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; mit fagreste håb jeg måtte begrave. Farvel da, fru Margit!
Jeg stiger ud af Vognen, uden Hast, tankeløst, slapt, tung i Hovedet, Jeg går indad Porten, kommer ind i en Baggård, som jeg går tvers over, støder mod en Dør, som jeg åbner og går indad, og jeg befinder mig i en Gang, et Slags Forværelse med to Vinduer. Der står to Kufferter, den ene ovenpå den anden, i den ene Krog, og på Langvæggen en gammel, umalet Sofabænk, hvori der ligger et Tæppe.
Hans tekst var: „Han ynkedes inderlig over folket; ti de var vansmægtende som faar uten hyrde.“ „Vi har hørt om nøden iblandt hedningene idag,“ sa han, „og det er visselig sandt at sjælene derute vansmægter og dør i hedenskapets synder og laster. Men jeg betragter det som et stort privilegium idag at faa forsøke at vise eder noget av nøden iblandt vore egne landsmænd ute paa indremissionsmarken.“
Jenny følte sig voksen med et med sympati baade for moren og Berner, og hun trøstet ham veslevoksent: «Jamen du vet da, det pleier at gaa godt. Jeg synes da næsten aldrig de dør av det, du.» Allikevel hadde hun graatt av forlatthet, da hun saa sin mor med det lille nye barnet, som tok al hendes tid og al hendes omsorg.
Og det var den prest som en hel menighet og endog nabopresten engang var ganske enig om at det var en prest som ikke kunde brukes. Borte paa Glenfield kirkegaard staar en gravstøtte med pastor Reiersons navn, fødselsdatum og dødsdatum. Og nederst paa støtten staar dette betegnende bibelvers: „Salige er de døde som dør i Herren. De skal hvile fra sit arbeide; men deres gjerninger skal følge dem.“
Og med hensyn til frøken von Schulin saa hadde hun efter et forbigaaende legitimt egteskap med en norsk forfatter reist fra ham og barnet ut i den vide verden, hvor hun hadde antat sit pikenavn og titel av frøken og malerinde samt dyrket venindeskaper, hvorom der gik særdeles skumle rygter. Verten kom tilbake til selskapet og parlamenterte indtrængende for at faa dem paa dør.
Han følger Jomfruen, der, med udstrakte Arme, som korsfestet, stormer imod sin Faders Dør. » O milagro de Dios !» En graahaaret Mand, som, med Jubel i Øjet, medens Ansigtets Træk ikke saa hurtigt kunde give Slip paa sin Forferdelse, aabnede Døren for de Flygtende, og modtog Pigen i sine Arme, raabte jo: »Katharina! O Gud være lovet!» »Hun er en Katharina, og en Brud.
Mens de fortsatte ned gjennem mørke, trange gater, snakket frøken Jahrmann hele tiden med billedhuggeren og svarte neppe, naar han forsøkte at si noget til hende. Men inden han fik bestemt sig, saa han det andet par forsvinde ind av en smal dør nede i gaten.
Dette adspreded mig; det ensformige Mørke, så irriterende tykt, at det hindred mig fra at se mig selv, var brudt; mit Blod blev roligere, og snart følte jeg mine Øjne lukkes. Jeg vækkedes af et Par Slag i min Dør. I al Hast sprang jeg op og klædte mig skyndsomt på; mine Klæder var endnu gennemvåde fra igåraftes. »Di vil mælle Dere nede hos Jourhavende,« sagde Konstablen.
Og for hendes sjæl, som smuldret op, der hun sat og ventet, blev det til det: Kom han, saa skulde hun leve. Kom den anden, saa maatte hun dø. Og da hun hørte trin i trappen, og det var ikke Gunnar, og da det banket paa hendes dør, bøiet hun hodet og gik skjælvende hen og lukket op for Helge Gram. For hende stod det bare, som hun lukket op for den skjæbne, hun selv hadde manet over sig.
Dagens Ord
Andre Ser