United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun syntes hun ut gjennem vinduet saa ind i et stort lyshav. Ut av dette store lyse rum kom en snehvit due flyvende. Den kom flyvende ind gjennem vinduet, flagret en stund over den lille som laa og sov ved hendes side og saa fløi den ut igjen. Og med ett var hele lyshavet borte og hun stirret ut i den mørke nat.
Han sat stille og saa paa hende. «Jeg vet, hvad du mener,» sa han tilsidst sagte. «Men Jenny der er andre, som har tænkt det samme. Men naar man har latt sig gli nedover en stund . Saa gjør man ikke det, du kalder at sætte punktum .» Han gled ned av murkanten, kom bort og tok hendes haand: «Du Jenny hold op med det der da hvad?» Hun reiste sig op og lo litt: «Foreløbig ialfald.
Uagtet den unge Kone hvert Øjeblik paa Dagen følte sin store Sorg i dens videste Udstrækning, var det dog ikke muligt at tage hendes ydre Ro for kun at være en Maske. Enhver Tone i hendes Stemme, enhver Linie i dette smukke, lyse Ansigt udtrykte en saadan Sanddruhed, at selv hendes Stoicisme maatte være naturlig og ikke paataget. I
Han saa op paa hende, og hvad var det for et Under, der pludselig fik hele hans Legeme til at skælve i Følelsen af en overvættes Lykke? Havde han set rigtigt? Hendes Ansigt straalede, og med begge Hænder rakt ud imod ham kom hun hen til ham, og han forstod alt. Med et Glædesraab laa hun om hans Hals. „Er det muligt?
Naar hun ikke træffer nogen, som har myndighet til at bekræfte hendes tanker. «Ikkesandt» og «synes du ikke» Gunnar, det var Jenny, som skulde kunne spørre slik nu!» De tidde begge to længe, saa sa Heggen ut i luften: «Det er rart nok, Cesca. Naar det gjælder dine egne historier, saa vet du hverken ut eller ind som oftest.
De tok næsten andægtig paa det broderte undertøi, som Jenny sa, var kjøpt i Paris. Og de jublet over gaverne raasilke til sommerdragter og venetianske perlekjeder. De stod foran speilet og prøvet silken over skuldrene og halsbaandene paa haaret. Bare Kalfatrus spurte efter hendes billeder og lettet paa bliktromlen med lærrederne: «Aa mange har'u da, Jenny?» «Seksogtyve.
Mary elsked den fornemme Verden, hvori hun var bleven, som en Fød og Baaren, hjemme; men hun elsked den af Trang, medens endnu hendes Hjerte ved den simple Verden hang, hvorfra hun var selvfordreven.
Men hun blev glad i ungen især da Vesle-Ingeborg blev over aaret og var den søteste, svarteste lille tatertroll, man kunde tænke sig og moren hadde et nyt spædbarn. Egentlig hadde hun aldrig hat nogen følelse av, at Bernerungerne var hendes søskende. De lignet aldeles sin far.
Nu, da hendes Faders Hus ikke længer var sikkert, kunde det maaske vare længe, inden de atter fik Lejlighed til at se hende. Andrey talte forøvrigt næsten ikke med hende, men overlod hende helt til Georg; han selv var optagen af at tale med Helene om Annie Vulitch. Lenas Fortællinger om den unge Pige bestyrkede ham i hans egne Formodninger efter det gode Indtryk, han havde faaet af hende.
Da Tania en halv Time senere rejste sig og gik, idet hun erklærede, at hendes Fader ellers vilde blive ængstelig, forekom det Andrey, som om Stuen pludselig blev mørk og tom. „Sikken et fortryllende Ansigt!“ udbrød Helene. „Ja, spørg kun Georg, hvad han mener derom,“ sagde Andrey smilende; han var selv ganske enig med Lena Tania havde endog set ualmindelig indtagende ud i Dag.
Dagens Ord
Andre Ser