United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mary elsked den fornemme Verden, hvori hun var bleven, som en Fød og Baaren, hjemme; men hun elsked den af Trang, medens endnu hendes Hjerte ved den simple Verden hang, hvorfra hun var selvfordreven.
Der var ingenting av det altsammen, som ikke var hændt, fordi hun var, som hun var, og slik hun var, hadde han elsket hende. Og Helge Gram var en likegyldig og tilfældig fremmed for ham og for hende, og han hadde ingen trang til at hevne sig paa ham, like saa litet som han følte medlidenhet med Helges sorg og hans rædsel over det ufattelige, som var skedd.
Jeg holdt så usigelig af hende; og så digted og drømte jeg mig ind i den indbildning, at hun holdt så usigelig af mig igen. GREGERS. Siger du, at det bare var en indbildning! HJALMAR. Hvor kan jeg vide det? Gina kan jeg jo ikke få presset noget ud af. Og hun mangler jo desuden så aldeles sans for den ideale side af forviklingerne. Men for dig føler jeg trang til at åbne mig, Gregers.
Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget midt mellem et ustyrlig sinne og en trang til at retfærdiggjøre sig og pludselig eksploderte han. Han formelig brølte det ud: «Idiot! Det var jo netop derfor jeg gjorde det.» «For at blive liggende i Nordsjøen? Jonas, hvad siger du?» «Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for Dinas skyld jeg jumpet overbord.
Og han gik nedover en ny, trang gate ganske mennesketom. Mellem de høie huser, hvis vægger steg ret tilveirs med svarte vindueshuller snittet ind uten gesimser, løp en rift av himmel, blaaklar og mørkt lysende, og nede paa den ujevne stenbro drev støv og flakset papir og halmrusk for et litet vindstøt. To kvinder kom bakfra og gik forbi ham.
Det var ikke af Trang, jeg gjorde det; jeg har Kredit, stor Kredit, hos Ingebret og Gravesen; jeg gik også ofte med mange Penge i Lommen og købte alligevel ikke Mad, fordi jeg glemte det. Hører De der! De siger ikke noget, De svarer ikke, De går aldeles ikke bort fra Kaminen, De står bare og venter på, at jeg skal gå . . . .« Hun kom hurtigt henimod mig og rakte sin Hånd frem.
Den var altfor lav for en voksen Mand, desuden var den så trang, at man så at sige måtte bruge Stovleknægt, forat komme op af den igen. Kortsagt, Værelset var ikke indrettet til at sysle med åndelige Ting i, og jeg agted ikke at beholde det længer. På ingen Måde vilde jeg beholde det! Jeg havde altfor længe tiet og tålt og holdt til i dette Skur.
Røken laa nu som tyk taake over hele værelset. Da klokken slog 2, ropte Dale: „Ved Jupiter! Vi er værre end de værste sladresøstre til at dra tiden ut. Tør jeg spørre om ingen av dere føler trang til at lægge sig?“
CATILINA. Jeg må! Jeg må; så byder mig en stemme i sjælens dyb, og jeg vil følge den. Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre, til noget højere, end dette liv. En række kun af tøjlesløse glæder ! Nej, nej; de fyldestgør ej hjertets trang. Jeg sværmer vildt! Kun glemsel er min higen. Det er forbi! Mit liv har intet mål. Som lette sommerskyer de forsvandt.
Kan hun ej mætte denne hede trang, kan hun ej følge dine tankers flyven, vid: hun formår at dele hver din sorg, har kraft og mod at lette dine byrder. CATILINA. Så hør da, min Aurelia, hvad der i disse dage mig så dybt forstemte. Du véd, jeg længst har konsulatet søgt foruden held. Du kender jo det hele; hvordan, for stemmer at erhverve mig, jeg har forødt
Dagens Ord
Andre Ser