United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han så havde kvædet, taug han stille en stund og lo, og derpå døde han. SIGURD. Det skal du lidet agte. ØRNULF. Ja ja, hvem vet! Skal vi to stedes til møde igen! Ja, Ørnulf, du får tænke om mig hvad du vil; men jeg kan ikke skilles fra dig som din uven. ØRNULF. Hvad er din agt? GUNNAR. At række dig hånden til fred før du rejser.
Hun sagde noget, det lød for mig som: »Jeg er glad i Dem alligevel!« Hun sagde det meget lavt og utydeligt, måske hørte jeg ikke rigtig, hun sagde kanske ikke just de Ord; men hun kasted sig heftigt om min Hals, holdt begge Armene om min Hals en liden Stund, strakte sig endog en Smule på Tæerne, forat række godt op, og stod således måske et helt Minut.
Hvor havde jeg det fra, at hun havde en Søster? Jeg havde det slet ikke, jeg bare spurgte. Vi taug. En Mand går forbi os med et Par Sko under Armen, ellers er Gaden tom så langt, vi kan se. Borte ved Tivoli lyser en lang Række af kulørte Lamper. Det sneed ikke mer, Himlen var klar. »Gud, fryser De ikke uden Yderfrakke?« siger pludselig Damen og ser på mig.
Han spyttet forarget over lu række saa alt spyttet drev ind paa dækket, og jeg noterte mig, at naar Dick kunde være saa usjømandsmæssig maatte han sandelig være ordentlig forarget. Strilen blev liggende der han laa. Ogsaa han havde merket at det var uoverensstemmelse mellem de høiere magter. Han haabet fremdeles at kunne spare sig roturen til byen.
„Hvor har De saa bensinen og oljen til motorerne?“ spurte Sir Ralph. „I forenden av flyvemaskinen og i bunden har vi en række beholdere hvor vi kan ha vort brændsel, og pumpe det op til motorerne eftersom det trænges,“ svarte Kerr. „Kerr mener virkelig,“ sa Dale, „at vi skal være istand til at føre med nok bensin for en 15000 km. uten at behøve at fylde beholderne.
Da de nok i Horizonten sammen vil formere Fronten; men paa første Varselsskrig al Armeen flux igjen adspreder sig, som i Hvirvelvinden Sneen. Skulde Verdens Grændsesnor, Havets Grændselinjes Række for de evige Seiladser, skabt af sølvhvidt Perlemor, i hint Straalende sig strække? Er det Himmelens Palladser, frie Aanders lyse Hjem, som i Vest sig hæver frem?
CATILINA. Jeg må! Jeg må; så byder mig en stemme i sjælens dyb, og jeg vil følge den. Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre, til noget højere, end dette liv. En række kun af tøjlesløse glæder ! Nej, nej; de fyldestgør ej hjertets trang. Jeg sværmer vildt! Kun glemsel er min higen. Det er forbi! Mit liv har intet mål. Som lette sommerskyer de forsvandt.
Hun så hurtig op, men svared ikke. Jeg følte, at jeg pinte hende med min Nærværelse, og vilde gøre kort Proces. Jeg gik til Døren. Vilde hun ikke kysse mig mer nu? Ikke engang række mig Hånden? Jeg stod og vented. »Skal De gå nu da?« sagde hun, og hun stod endda stille borte ved Kaminen. Jeg svared ikke. Jeg stod ydmyget og forvirret og så på hende, uden at sige noget.
Det var en nokså ejendommelig Fremgangsmåde at springe over en hel Verden, forat række mig; der var nu både Antikvarboghandler Pascha og Dampskibsekspeditør Hennechen. Jeg gik og drøfted denne Sag og kunde ikke blive den kvit, jeg fandt de vægtigste Indvendinger mod denne Herrens Vilkårlighed at lade mig undgælde for alles Skyld.
Mon hun vilde række mig Hånden? »Hvorfor beder De mig ikke om at gå med tilbage et Stykke?« siger hun lavt, og hun ser ned på sin Skosnude. »Herregud,« svarer jeg ude af mig selv, »Herregud, om De vilde gøre det!« »Ja, men bare et lidet Stykke.« Og vi vendte om.
Dagens Ord
Andre Ser