United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Endelig rejste jeg mig og gik; jeg gled lydløst nedad alle disse Etager og nåed uset Porten. Gaderne var blanke af Regn, som havde faldt Morgenstunden, Himlen hang og sid over Byen, og der var ingen Steder et Solglimt at se. Hvad mon det led Dagen? Jeg gik som sædvanligt i Retning af Rådstuen og at Klokken var halv ni.

FRU INGER. Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. OLAF SKAKTAVL. Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden ! FRU INGER. Hemmeligheden? NILS STENSSØN. Ja visst; eders og min! FRU INGER. Krist i himlen, kender I den? NILS STENSSØN. Frå først til sidst. Og nu, da livet står spil . Hvor er herr Nils Lykke? FRU INGER. Flygtet.

Men, mit Barn, Jeg veed, Jeg veed o en rædsom Hem'lighed! at saa grusomt ingensinde Himlen straffet har en Kvinde.» «Sandt! o Johnny!

Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?

Brudekrandsen flagrede fra hendes Lokker. O milagro de Dios ! Det er et Vink fra HimlenSpaniolen er standset ved Døren. Han hører Psalmesang indenfore, og en Stemme derimellem som en himmelsk Harpes. »Himlen er barmhjertig; Alonzo de Tobar skal ogsaa blive Spaniens Stolthed, Kastiliens Malerfyrste, som den store Murillos er Andalusiens og Sevillas. Jeg har seet Murillos' Katharinas Søstersjel.

Jeg skulde møde en mand klokken to; men nu var den bare tolv, og jeg vidste virkelig ikke hvor jeg skulde gjøre af mig i mellemtiden. Derfor blev jeg staaende midt paa Tyskebryggekaien og betragtet mistrøstig omgivelserne. Folk pilte afgaarde under paraplyerne, for himlen var aaben og trods det var i slutten af mai var veiret saa koldt og ufjælgt som om vi skulde være i februar.

Blomsten fra barndommens egne er barnetroen paa Gud. Fast den ved Herren vil hænge folder mot himlen sig ut. Gjem da i barnlige hjerte troen paa Herren din Gud. Vist den vil dæmpe din smerte fri dig av farene ut. Han fortsatte: Faldet begynder da, naar den unges øie speider ut efter syndens lyst, som ender med at man tar det skjæbnesvangre skridt og gaar bort.

Porten kaldes trang, og veien heter smal, Herrens naade har dog oplukket himlens sal; men her gjælder trænge, ja trænge sig frem ellers er himlen forloren. De som er kommet ind i Guds rike paa jorden, skal bevise det i kjærlighetens sind. „Alt hvad I vil at menneskene skal gjøre mot eder, det skal ogsaa I gjøre mot dem.“ Dette er en smal vei at gaa paa.

O, Gud, vær mig synder naadig,“ stønnet han, idet han stod og tørret taarerne av ansigtet. „Og saa vil jeg be dere, kona og barna mine, at di maa følge mig til himlen, saa vi faar være sammen der, vi som har været sammen her paa jorden.

Men trods at fjorden var blaa og himlen høi og luften fuld af sol og vind, var humøret ombord i «Styggen II» ikke saa lyst som det kunde være. Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk og forhold og ting uden at sige noget. Det interesseret mig at faa rede paa de underliggende motiver, som fik mine venner til at snu vrangsiden ud. Men jeg skulde vel vogte mig for at gaa mellem barken og veden.