United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Nej, hvilken Bog?« siger hun i Angst. »Kan du forstå, hvad det er for en Bog, han taler om?« Og hun standser. Jeg gotter mig grusomt over hendes Forvirring, denne Rådvildhed i hendes Øjne henrykker mig.
Hvorfor skulde jeg elske eders Bønder, der hader og forfølger mine Trosfæller med blindt Barbari, og som maaske i Morgen plyndrer min Faders, en ærlig Haandværkers, Hus og mishandler ham brutalt og grusomt, som de har gjort med tusinde andre stakkels, ærligt arbejdende Jøder?
Men, mit Barn, Jeg veed, Jeg veed o en rædsom Hem'lighed! at saa grusomt ingensinde Himlen straffet har en Kvinde.» «Sandt! o Johnny!
Det har været saa deilig, dette her bare du og jeg i hele verden. Men det vilde saare mor saa grusomt, ser du. Og jeg kan ikke gjøre det værre for hende, end hun har det. Jeg er ikke saa glad i mor mere og hun vet det, og hun sørger slik. Det er jo bare nogen formaliteter og hun vilde lide saa, hvis hun trodde, jeg vilde holde hende utenfor. Tro, det var hevn for den historien, du vet.
Han støder hende væk grusomt som han engang gjorde, og griber, kjæmpende med sin vilde Landsmand, efter Katharina, der trækkes af sin Fader og sin Brudgom mod den anden Side, mod Flammerne. I samme Sekund I samme Sekund... Gud! Himmel! hvad er skeet? Kirkens Taarn er styrtet over Huset, gjennem dets næsten gjennembrændte Tag.
Hun saa ind i hans Øjne, og nu endelig genkendte hun sin Andrey! og nu vilde han forlade hende! Smerten overvældede hende. Det var alt for grusomt Det kunde ikke være sandt! Han maatte ikke gaa for at lade sig dræbe! Hun kunde ikke leve uden ham! Han var hendes og det var ikke hendes Skyld, at han var bleven alt for hende
Jeg synes næsten, det er hjerteløst at skrive om det til dig, Jenny, for du er saa meget bedre end jeg, og det var saa fortvilet og grusomt, at du skulde miste den lille gutten din og jeg synes ikke, jeg har fortjent, at jeg skal bli saa lykkelig og faa opfyldt det jeg har ønsket mest altid, men jeg skal altsaa ha en liten.
«Jenny,» Gunnar reiste sig ogsaa. «Jeg sier allikevel, det kommer an paa dig selv for det maa være slik. Om du vil, at disse minderne skal ødelægge dig. Eller om du vil ta dem som en lærepenge saa grusomt haardt det høres . At det maal, du hadde før dengang, mener jeg, var det rigtige for dig.» «Kan du da ikke skjønne, det er umulig, gut.
Det hadde været for grusomt. Ulidelig hadde det været, altsammen fra hans første deltagende, bekymrede blik, da han saa hende i en ny mørkeblaa hængekjole, som landsbyens sypike hadde sydd. Hvor vakker du er, hadde han sagt han hadde fundet, hun lignet en madonna. Nydelig madonna jo.
Jeg gjorde de mest fortvivlede Anstrængelser, forat finde et Ord, der var sort nok til at betegne mig dette Mørke, et Ord så grusomt sort, at det kunde sværte min Mund, når jeg nævnte det. Herregud, hvor det var mørkt! Og jeg bringes igen til at tænke på Havnen, på Skibene, de sorte Uhyrer, der lå og vented på mig.
Dagens Ord
Andre Ser