United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGURD. Billige kår tykkes mig at være, hvad du der byder; de tre hundrede skal jeg udrede og lægger til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra Ædhelstan i England og så god, som nogen mand har båret den på Island. DAGNY. Ret så min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu først er jeg frejdig tilsinds!
Inde i Sengen, ret under Kristus i Oljetryk og lige mod mig, så jeg to Skikkelser, Værtinden og den fremmede Styrmand; hendes Ben skinned hvide mod den mørke Dyne. Og i Sengen ved den anden Væg sad hendes Fader, den lamme Olding, og så på, ludende over sine Hænder, sammenkrøben som sædvanligt, uden at kunne røre sig . . . . Jeg vendte mig om mod min Vært.
Hun, saalænge I er' to, ikke vil din Fader negte dette lille Kammers Ro. Og desuden har jeg Grunde lagde hviskende han til til at skynde, om jeg kunde, paa hvad du saa gjerne vil. Rygtet om vor unge Lord kjender du fra mange Munde; han ei har det bedste Ord siden han tilbagevendte sidst ifra Paris, afbleget, saa han lignede sit eget Skyggebilled og hans Mor knapt sin Førstefødte kjendte.
Forresten sad han og spilled Kort med en Person, som jeg havde set nede ved Bryggerne, en Bærer, der lød Navnet »Glasruden«. Et Spædbarn lå og pludred med sig selv henne i Sengen, og den gamle Mand, Værtindens Fader, sad sammenkrøben på en Sengebænk og luded med Hovedet over sine Hænder, som om hans Bryst eller Mave smærted ham.
Det lød heller ikke rigtigt. Du kan jo ikke hykle, din Nar! Ja , skal du sige, ja, jeg har anråbt min Gud Fader! og du skal få til den ynkeligste Melodi på dine Ord, som du nogensinde har hørt. Så, op igjen! Ja, det var bedre. Men du må sukke, sukke som en krampesyg Hest. Så!
DAGNY. Imorgen ruster du vel dit skib og farer med til Island? Hvad skal jeg der? Nej, jeg vil til mine sønner. Fader! Gå ind, og lad mig sidde; har uvejret legt om mig en nat eller to, så er det gjort, tænker jeg. SIGURD. Sligt kan du ikke tænke på! ØRNULF. Undres dig at jeg vil hvile! Mit dagværk er jo endt; jeg har højlagt mine sønner. Gå, gå!
Den gamle leer ham op i Øjnene. »Madonna! Han er vanvittig. Gamle, Gamle, saa saml dog din Tanker.» Adrian leer endnu voldsommere. Krigeren gyser. »Var hun det ikke, var du ikke hendes Fader, men kun den kjetterske Præst, som skulde vanhelliget hendes Hoved med din Velsignelse, jeg kunde slænge dig ind i den glødende Aske; og det vilde være en Barmhjertighed.»
Det var hende derfor en stor Glæde at tale med ham om sin Fader, og det gjorde hende godt at lette sit Hjerte over for en, der forstod hende saa helt paa dette Punkt det ømmeste i hendes Liv. Tania boede ikke alene.
Da Andrey vidste, hvor højt Tania elskede sin Fader, havde han tænkt sig, at det vilde være lettere for hende at komme over Adskillelsen, naar hun var hos ham. Tania var for hans Skyld gaaet ind paa denne Plan, omendskønt hun for sit eget Vedkommende ikke troede, at det vilde hjælpe hende synderligt.
HJØRDIS. Bedre ingen afkom, end en, der er uhæderlig født. DAGNY. Uhæderlig? HJØRDIS. Mindes du ikke, hvad din fader sagde? Egil er en frillesøn; så var hans ord. DAGNY. Et ord i vrede, hvor vil du agte på det! HJØRDIS. Jo, jo, Ørnulf havde ret; Egil er veg; det kendes på ham, at han er ufrels født. DAGNY. Hjørdis, hvor kan du !
Dagens Ord
Andre Ser