United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


Inde i Sengen, ret under Kristus i Oljetryk og lige mod mig, jeg to Skikkelser, Værtinden og den fremmede Styrmand; hendes Ben skinned hvide mod den mørke Dyne. Og i Sengen ved den anden Væg sad hendes Fader, den lamme Olding, og , ludende over sine Hænder, sammenkrøben som sædvanligt, uden at kunne røre sig . . . . Jeg vendte mig om mod min Vært.

Med Hensyn til Mammon, hader du Mammon under alle dens Skikkelser; en anden Sag er det med en Salmebog, en Erindring til et Par Kroner . . . . Ved Præstens Dør standsed jeg og læste: »Kontortid fra 12 til 4.« Fremdeles ikke noget Sludder! sagde jeg; nu gør vi Alvor af det! , ned med Hovedet, lidt til . . . . og jeg ringte til Familjelejligheden.

Jeg ser skikkelser for mig, livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At ham tilbage?

Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, véd jeg ikke længer at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg først fik øje , var de to kvinder, som senere blev til Hjørdis og Dagny. Et stort gilde med eggende og skæbnesvangre sammenstød skulde der være i stykket.

Endnu syntes disse fire Skikkelser og disse skinnende, bølgende Hjælme og Lanser at være et med Menneskemængden paa Gaden. Langsomt, ganske langsomt kom de nærmere, og nu saa han Vognen, Hestene, Kusken, Kuskens Ansigt; men endnu kunde han ikke skelne de fire Skikkelser. Til sidst forstod han hvorfor.

Bare de lemlæstede brune skikkelser som laa strødd utover sletten, mindet uhyggelig om det blodige skuespil. I en jevn glidning førte Dale aeroplanet mot jorden, og et minut eller saa før det berørte den, hævet baugen sig litt. Like bakenfor, og litt til høire for det andet aeroplan, støtte de mot jorden. „Just ikke noget terræn til at lande paa dette, ved Jupiter!“ ropte flyveren ærgerlig.

Men har vi det, hvor er da kærligheden? Ak, da er også den jo vandret heden! FRØKEN SKÆRE. Det var en meget selsom brug af ordet! DAMERNE. At kærligheden skulde være død ! STRÅMAND. Her sidder den jo sund og rund og rød i alskens skikkelser om thevandsbordet. Her har vi enken i sin sorte dragt FRØKEN SKÆRE. Et trofast ægtepar STYVER. Hvis elskovspagt kan lægge mangt et håndfast pant irette.