Jeg lægger Mærke til, at hun stadig har den samme Dragt , det samme tætte Slør, der skjuler hendes Ansigt og falder nedad hendes Bryst, og i Hånden en liden Paraply med Elfenbens Ring i Håndtaget. Det var allerede tredje Aften, jeg havde set hende der, al tid selvsamme Sted; såsnart jeg var kommet hende forbi, vender hun sig langsomt om og går nedad Gaden, bort fra mig.

Da David kom op til Tania for at fortælle hende, at Andrey om et Øjeblik vilde følge efter han var kun gaaet til Hovedkvarteret for at skifte Dragt

Bakken sluttet med en steil sandskrænt like over bordet, der de hadde sittet. Ahlin laa fremover bordet med hodet i armene. Duken omkring fløt av osteskorper og frugtskræl mellem glas og tallerkener. Fransiska i den løvgrønne dragt stod bøiet over ham med armene om hans hals prøvet at løfte hans hode: «Aa nei da aa ikke graat Lennart!

Flere ganger fik han en kule gjennem sin hjorteskinds dragt uten selv at bli truffet, to ganger gjennem sin sadel, og en gang blev hans hest alvorlig saaret. Men en særlig lykkestjerne syntes at hvile over gutten, og han slap altid heldig fra sine sammenstøt.

Hun hindred mig endog fra at hjem og mig lidt Mælk Tungen, en ny Skefuld Mælk, som jeg kanske kunde beholde. Hvorfor vendte hun mig ikke Ryggen og lod mig Pokker ivold? . . . . Jeg blev fortvivlet; min Håbløshed bragte mig til det yderste, og jeg sagde: »De burde i Grunden ikke sammen med mig. Frøken; jeg prostituerer Dem midt for alle Folks Øjne bare ved min Dragt.

Og han kysset hende som før. «Ta paa dig den geishadragten, du er saa søt i den jeg skal sætte mig ut paa balkonen saalængeJenny byttet dragt i mørket. Og hun satte tevandet over og ordnet vaserne med anemoner og mandelgrener, før hun hentet ham ind og tændte lampen. «Aa Jenny » han tok hende ind til sig igjen. «Du er saa vakker. Alting er saa vakkert hos dig. Aa det er deilig at være hos dig.

Men har vi det, hvor er da kærligheden? Ak, da er også den jo vandret heden! FRØKEN SKÆRE. Det var en meget selsom brug af ordet! DAMERNE. At kærligheden skulde være død ! STRÅMAND. Her sidder den jo sund og rund og rød i alskens skikkelser om thevandsbordet. Her har vi enken i sin sorte dragt FRØKEN SKÆRE. Et trofast ægtepar STYVER. Hvis elskovspagt kan lægge mangt et håndfast pant irette.

Tyskeren tog Andreys Vadsæk paa Ryggen, og man begav sig af Sted til Smuglerens Hus. Det var et lille toetages Hus med en sirlig Blomsterhave foran. Schmidts Hustru, en statelig, midaldrende Kone, blev præsenteret og bød dem Forfriskninger. „Hvor er Hans?“ spurgte Husets Herre. Hans var lige kommen hjem fra Eftermiddagsskolen og i Færd med at skifte Dragt.

Og hvorfor netop gribe til denne Klokkestræng, der var længst borte fra Trappen? En ung Dame i grå Dragt med sort Pynt kom og lukked op; hun en liden Stund forbauset mig, derpå rysted hun Hovedet og sagde: »Nej, vi har ikke noget idagOg hun gjorde Mine til at ville lukke Døren. Hvorfor havde jeg også dumpet op i det med dette Menneske?

Han vidste nu, at han elskede denne fortryllende, unge Pige elskede hendes Ansigt hendes Dragt ja selve den Plet af Gulvet, hendes Fod berørte, og han følte en næsten vanvittig Smerte som om man skar i hans Hjerte med en Kniv ved at maatte sige sig selv, at hvis hun i det hele taget kom til at elske en Mand, saa maatte det blive Georg, denne glattungede Smigrer, som han i dette Øjeblik næsten hadede.