United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nils Lykke vil tale min sag. I ser, det er det yderste middel. I har ret; det yderste middel tør hvermand friste. FRU INGER. Forstod I, hvad han mente? OLAF SKAKTAVL. Den niding! Han forråder eders hemmelighed. Han vil ofre eders søn for at frelse sig selv. FRU INGER. Når det gælder livet, sagde han, det yderste middel forsøges. Godt og vel, Olaf Skaktavl, det ske, som han sagde!

Jeg kan forsikre dig om, at Længslen efter at se dig iblandt os har været stærkere, end du formoder. Men vi har tøvet med at kalde dig tilbage, fordi vi kun alt for vel kendte de Farer, som du i Særdeleshed er udsat for her. Vi vilde vente til det yderste med at sende Bud efter dig. Nu er dette Øjeblik imidlertid kommet.

Denne slu høvding viste sig de hvite generalene overlegen som feltherre og forstod til det yderste at benytte sig av det vanskelige terræng. Da general Custer i spidsen for en kavaleriavdeling paa 775 mand fandt indianernes hovedleir og uten at kjende deres styrke besluttet at gaa til angrep, blev han indhentet av en høist ulykkelig skjæbne.

I min Ophidselse forekom det mig, at han ved hver Tvergade sagtned en Smule og ligesom vented , hvilken Retning jeg vilde tage, hvorpå han igen svang Byldten højt i Luften og gik til af yderste Magt, forat Forsprang.

Olafs Plads Numer 2.« Virkelig? Manden kendte hver Brosten St. Olafs Plads. Der var en Fontæne, nogle Gaslygter, et Par Træer, han husked det hele . . . . Hvad Numer bor De i? Jeg vilde gøre en Ende det og rejste mig, dreven til det yderste af min fikse Idé med Avisen. Hemmeligheden skulde opklares, hvad det end skulde koste. »Når De ikke kan læse den Avis, hvorfor . . . .«

Han venter en Stund, inden han haler sit Ur frem, og tager ikke sine Øjne bort fra mig imens. »Vel firesvarer han. »Akkuratsiger jeg; »vel fire, fuldkommen rigtigt! De kan Deres Ting, hører jeg, og jeg skal tænke DemDermed forlod jeg ham. Han blev til det yderste forbauset over mig, stod og efter mig med åben Mund og holdt endnu Uret i Hånden.

Tidt véd jeg ikke, hvad der var rettest for mig. Og alligevel ; anden gang at kåre en dansk herre til svigersøn, det er en udvej, som jeg kun i den yderste nød gad gribe til; og, himlen være lovet, vidt er det endnu ikke kommet! OLAF SKAKTAVL. Jeg er lige klog, fru Inger; hvorfor agter I at holde Nils Lykke tilbage Østråt. Nils Lykke har krænket mig blodigere end nogen anden.

Og der flammer tilsidst for mine Øjne et vanvittigt Bål af Stråler, en antændt Himmel og Jord, Mennesker og Dyr af Ild, Bjærge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund, en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag. Og jeg og hørte intet mer . . . . Jeg vågned i Sved den næste Dag, fugtig over hele Legemet, meget fugtig; Feberen havde presset mig ganske voldsomt.

Det var kun med den yderste Selvovervindelse, at han kunde sidde roligt paa sin Plads, Værelset forekom ham kvælende, og han frygtede ikke længe at kunne beherske sig. „Jeg maa gaa,“ sagde han med lav Stemme. „Er det allerede saa sent?“ spurgte den intet anende Tania og trak sit lille, elegante Ur frem. „Saa gaar jeg med! Vil I følge mig hjem?“ Hun henvendte sig samtidig til ham og Georg.

Når jeg bare var taus, vilde det nok drive over engang; det vilde ganske vist ikke komme til det yderste, når jeg blot ikke sagde et Ord. Og hvilket Ord kunde jeg have at sige? Var det måske ikke Vinter ude, og led det ikke ovenikøbet mod Natten? Var det da Tid at slå i Bordet og være Karl for sin Hat? Bare ingen Narrestreger!