United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nils Lykke vil tale min sag. I ser, det er det yderste middel. I har ret; det yderste middel tør hvermand friste. FRU INGER. Forstod I, hvad han mente? OLAF SKAKTAVL. Den niding! Han forråder eders hemmelighed. Han vil ofre eders søn for at frelse sig selv. FRU INGER. Når det gælder livet, sagde han, det yderste middel forsøges. Godt og vel, Olaf Skaktavl, det ske, som han sagde!

BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.

Fra alfarvejen skulde hvermand tro, at der er lykken blandt de glade røster. FALK. Du siger stakkels? SVANHILD. Har hun ikke delt sit sjæleguld med ham og alle frænder, sat ud sin kapital hundred hænder, ingen skylder hende summen helt? Hos ingen af dem har hun alt at kræve, for ingen af dem har hun helt at leve. O, jeg er tifold rigere end hun; jeg har en eneste i verden kun.

Han formente at have sine grunde dertil, skønt jeg tror, at jeg har tjent ham nyttelig som nogen i mere end ét vanskeligt hverv. JENS BJELKE. Det skudsmål tør I frit give jer. Gud og hvermand véd, at I er den slugeste djævel i alle de tre riger. NILS LYKKE. Å, jeg takker! Det vil nu ikke sige stort.

NILS STENSSØN. Hvad mener I med det? Hør, kender I fru Inger? NILS LYKKE. Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, NILS STENSSØN. Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er også hendes gæst og har dog aldrig set meget som hendes skygge engang. NILS LYKKE. Men I véd dog at fortælle NILS STENSSØN. hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt.

I min stille tanke jeg drømte tidt mig båren dens ryg, jog ud i verden vidt, jog kæk og tryg, mens vinden slog som frihedsflag dens manke! FALK. Ja det er gammelt. I den "stille tanke", der ænser ingen af os grind og skranke, der ræddes ingen for at bruge sporen; i gerning holder vi os smukt til jorden; thi livet er i grunden hvermand kært, og der er ingen, som et dødsspring vover!