United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og jeg dør ikke allikevel som du døde, fordi du ikke kunde nøies allikevel jeg bare husker paa dig og kysser din perle og dit gule haar og tænker, nei hun kunde ikke leve uten hun var den bedste og turde kræve det bedste som sin ret og da sier jeg kanske, himmelen ske tak at hun valgte at hellere end at leve videre slik .

Thi for at leve jeg kende mig stolt; og det vilde jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var. FRU INGER. Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline, hvoraf véd du visst, at du ikke gør din moder uret? FRU INGER. Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder.

Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen mundtlig forsikring af eder FRU INGER. Nu vel? NILS LYKKE. Hør mig, fru Inger! I sagde selv for nylig, at eders stilling er vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun halvvejs vover åt forlade sig eder.

Jeg liker aldeles ikke den maate hvorpaa de er vundet, og derfor har jeg ikke ønsket at gjøre noget for at faa dem. Og noget lignende tænker jeg andre i familien før mig har tænkt, siden ingen av os har rørt en finger for at prøve paa at kræve disse penger. Men nu,“ sa Sir Ralph og blev alvorligere, „nu er der opstaat en ny situation.

Sig, mindes du det ej? CATILINA. Den tid er borte; med den min ro; og hvorsomhelst jeg går, forfølges jeg af mangehånde syner. Alt, Manlius, alt huses i mit bryst; kun ikke freden. Den er i det fjerne. MANLIUS. Forjag de sørgelige tanker. Hvil dig! Husk at morgendagen kræve tør din fulde kraft i kamp for alles frelse. CATILINA. Jeg kan ej hvile.

CATILINA. tykkes mig; dog véd jeg ikke visst . Men sig, hvem søger du i midnatstimen? SKYGGEN. Dig søger jeg. Vid, denne time kun er mig forundt til vandringsfrist heroppe. CATILINA. Ved alle guder, tal! Hvo er du? SKYGGEN. Stille! Jeg kommer hid at kræve dig til regnskab. Hvi under du mig ikke gravens fred? Hvi driver du mig op af dødens bolig?

Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis. Gunnar! Og Hjørdis, hvor er de at finde? ØRNULF. Hjemme Gunnars gård, tænker jeg. SIGURD. Og den ligger ? ØRNULF. Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det? Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede fra Island sammen.

ELINE. Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det gøres behov? FRU INGER. Stille, barn; jeg kunde tage dig ordet. ELINE. Hvordan, min moder? FRU INGER. Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde dog, lad mig først tale til ende.

De to var jo færdige med hinanden. Det som var skedd, efter de skiltes, det hadde ikke han noget med at kræve hende til regnskap for. Om han gjorde det han hadde ingen ret. Hvad han saa visste hvad han saa kunde si hun visste jo selv, hvad hun hadde gjort. Sig selv hadde hun maattet staa til regnskap og hvad var alt andet imot det.