United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mindes dig kun hine kvinder i fremmede lande, hun, den fagre prinsesse; se, hun var vild; mod hende er jeg som lammet mild. At længes og hige hun voved ej blot; hun pønsed på dåd; og se det GUDMUND. Det er godt, du minder mig derom; jeg vil ikke længer gemme på det, jeg så lidet trænger. MARGIT. Flasken! Du mener ?
OLAF SKAKTAVL. I kunde blevet den udkårne, ifald I havde villet. I stammed fra Norges ædleste ætter; I havde magt og rigdom i vente; og I havde øre for klageskrigene dengang. Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik Krummedike kom med danske flåden for Akershus? Skibsherrerne bød mindeligt forlig; og tryg ved lejdebrevet lod Knut Alfsøn sig ro ombord. Tre timer efter bar vi ham ind gennem slotsporten
Nej, nej; nu må den sidste redning fristes. BENGT. Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er så bleg. MARGIT. Det går snart over. Men jeg tror dog, jeg mindes ét. BENGT. Ret så, min hustru! Kom med det. MARGIT. Næsten er jeg bange for, det vil lidet huge jer; men det får nu være.
Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig fast altfor kær. SIGURD. Hvor gik han hen? THOROLF. Ned til skibet; afsted nu, han kommer siden! SIGURD. Jeg venter på mine mænd, de bringer varer op og fæster skibene. THOROLF. Der må jeg hjælpe til! Dagny, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke længer må dølges. Hvad mener du?
Larmen stiger; mørket vokser; men fra mulmets skød fæster sig på mig to øjne som i sejers-glød; svimmel griber mig; de blanke øjne ser jeg kun. Men hvad mer jeg drømte siden i min feberblund ligger under glemsels-dækket i mit indre gemt. Kunde jeg blot resten mindes. Ak, det er forglemt! MANLIUS. Forunderlig i sandhed, Catilina, er denne drøm. Hvis blot jeg kunde mindes . Men nej; det lykkes ikke
Sig, mindes du det ej? CATILINA. Den tid er borte; med den min ro; og hvorsomhelst jeg går, forfølges jeg af mangehånde syner. Alt, Manlius, alt huses i mit bryst; kun ikke freden. Den er i det fjerne. MANLIUS. Forjag de sørgelige tanker. Hvil dig! Husk på at morgendagen kræve tør din fulde kraft i kamp for alles frelse. CATILINA. Jeg kan ej hvile.
I anledning af fru Sørby skal der arrangeres familjeliv her i huset. Tablå mellem far og søn! Det blir noget nyt, det! WERLE. Hvor tør du tale i den tone! GREGERS. Når har her været familjeliv? Aldrig så længe jeg kan mindes. Men nu har man sagtens behov for en smule af den slags.
GINA. Jo, det er. Gregers! Er du der alligevel? Nå, så kom ind da. Jeg sa' dig jo, at jeg vilde se op til dig. HJALMAR. Men ikveld ? Er du gåt fra selskabet? GREGERS. Både fra selskabet og fra familjehjemmet. God aften, fru Ekdal. Jeg ved ikke, om De kan kende mig igen? GINA. Å, jo; unge herr Werle er ikke så svær at kende igen. GREGERS. Nej, jeg ligner jo min mor; og hende mindes De sagtens.
Det var sand og levende kristendom han vilde. Han var en tro tjener. En som ikke svigtet trods motstand og besvær. Han var god og tro i sit hjem. Hans hustru og barn vil gi ham det vidnesbyrd. Han var tro i embedet de aar han betjente denne menighet. I mindes ham ved sykeleiet, paa prækestolen, i konfirmantundervisningen, og i hjemmene, naar han kom omkring.
HJØRDIS. Bedre ingen afkom, end en, der er uhæderlig født. DAGNY. Uhæderlig? HJØRDIS. Mindes du ikke, hvad din fader sagde? Egil er en frillesøn; så var hans ord. DAGNY. Et ord i vrede, hvor vil du agte på det! HJØRDIS. Jo, jo, Ørnulf havde ret; Egil er veg; det kendes på ham, at han er ufrels født. DAGNY. Hjørdis, hvor kan du !
Dagens Ord
Andre Ser