United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg hørte Færdselen Gaden, Larmen af Vogne og Hovtramp; Jens Olajs Stemme steg op til mig fra Stalden, når han råbte til Hestene. Jeg var aldeles sløv, jeg sad og smatted lidt med Munden, men foretog mig ellers intet. Mit Bryst var i en sørgelig Forfatning. Det begyndte at skumre, jeg faldt mer og mer sammen, blev træt og lagde mig tilbage Sengen.

Larmen stiger; mørket vokser; men fra mulmets skød fæster sig mig to øjne som i sejers-glød; svimmel griber mig; de blanke øjne ser jeg kun. Men hvad mer jeg drømte siden i min feberblund ligger under glemsels-dækket i mit indre gemt. Kunde jeg blot resten mindes. Ak, det er forglemt! MANLIUS. Forunderlig i sandhed, Catilina, er denne drøm. Hvis blot jeg kunde mindes . Men nej; det lykkes ikke

Zina, som befandt sig i nogen Afstand, havde ikke hørt det mindste til Larmen, kun var det hende paafaldende, at han kom saa hastigt tilbage: men da hun saa hans rolige, om end hurtige Skridt og det fuldstændig beherskede Udtryk i hans Ansigt, gik hun ham uden Ængstelse i Møde. Han standsede hende med en Gestus og hviskede, da han var kommen helt hen til hende: „Politiet!“

Flyveren nikket samtykkende. „Nu har vi naadd 180 i timen!“ Longley maatte rope for at overdøve larmen, og tilføiet saa til Sir Ralph: „Den kan endda litt til; men vi vil ikke drive den længer den første dag.“ Litt senere foreslog Dale at sagtne farten litt igjen. „Tilbake til 150 i timen.

Jeg tænkte mig hen Stortorvet, forat hvile lidt; men Vejen var lang og besværlig; endelig var jeg dog næsten fremme, jeg stod Hjørnet af Torvet og Torvegaden. Sveden randt ned i mine Øjne, dugged mine Briller og gjorde mig blind, og jeg var netop standset, forat tørre mig af en Smule. Jeg mærked ikke, hvor jeg stod, jeg tænkte ikke over det; Larmen omkring mig var frygtelig.

CATILINA. Ja, du har ret; jeg føler det vel. Og dog, jeg kan mig ej fra larmen rive. En evig uro gærer i min barm; Kun livets tummel mægter den at stille. AURELIA. Er din Aurelia dig ikke nok, formår hun ej din sjæl tilfreds at stille, åbn dog hjertet for et venligt ord, en kærlig trøst ifra din hustrus læber.

Han raabte ikke Ord højt, som øjeblikkelig vilde have ødelagt ham, men kun af den Grund, at Stemmen svigtede ham, eller overdøvedes maaske hans Ord af Trommehvirvlerne og Larmen af Mængden, der nu fra begge Sider trængte sig sammen og som en uhyre Bølge fulgte det bestandig fremadskridende Tog?

Larmen hidkaldte selvfølgelig straks Vagten, og det var kun lige netop, at Kunitzin naaede at springe op i sin Seng; men han naaede derimod ikke først at faa Brædtet, der dækkede for Aabningen ned til Gangen, lagt ordentlig til Rette. En af Soldaterne snublede over Kanten af det, og et Øjeblik efter var den hemmelige Gang opdaget.

Jeg vil ikke vide af det, forstår De, og De kan Deres Vej alle, som ikke hører hjemme her. Jeg vil have Fred i min egen Lejlighed, har jeg tænktJeg sagde intet, jeg lukked slet ikke Munden op, men satte mig nede ved Døren igen og hørte Larmen. Alle skråled med, endog Børnene og Tjenestepigen, som vilde forklare, hvordan hele Striden var begyndt.

To Politibetjente, hidkaldte ved Larmen, kom løbende ned ad Alléen, og en tredje drejede om ad et Gadehjørne lidt længere borte. Boris var fortabt! Men endnu var Fjenderne langt borte, endnu kunde der gøres et Forsøg!