United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der er en af dine Vagtposter her udenfor, som gerne vilde hilse paa dig, hvis du ikke har noget imod det,“ sagde Vatajko stille. For Andrey var det fuldstændig ligegyldigt, om han hilste paa nogen eller ej; men som god Kammerat svarede han dog venligt, at det selvfølgelig vilde glæde ham, og spurgte om Mandens Navn.

CATILINA. Ja, du har ret; jeg føler det vel. Og dog, jeg kan mig ej fra larmen rive. En evig uro gærer i min barm; Kun livets tummel mægter den at stille. AURELIA. Er din Aurelia dig ikke nok, formår hun ej din sjæl tilfreds at stille, åbn dog hjertet for et venligt ord, en kærlig trøst ifra din hustrus læber.

Den havde kostet mig min ro i livet; fred i graven gav for den jeg afkald. Og nu vil du med en forvoven hånd frarive mig, hvad end jeg har tilbage! Er der ej veje nok til store værker? Hvi vælger du just den, som jeg har valgt? Min magt nedlagde jeg i livet alt. Mit navn, tænkte jeg, skal evig stå, ej venligt glimtende som stjernens øje, nej, som et lyn nattehimlen fæstet!

Hvis Betjenten kom til at fatte Mistanke, begyndte at tænke over Hændelsen med Brødet, de fem Kroner, som Konen fik tilbage ? Det var ikke umuligt, at han vilde komme det en Dag, måske næste Gang, når jeg gik derind. ja, Herregud! . . . . Jeg trak i Smug Skuldrene. »Værsågodsiger Jomfruen venligt og sætter Bifen Bordet. »Men vil De ikke heller ind i et andet Rum?

En Gendarm, der gik frem og tilbage paa Perronen, hjalp ham høfligt til Rette med hans Vadsæk; endnu et sidste venligt Nik fra David, og Toget dampede videre. Andrey følte sig nu for fuldt Alvor atter i sit kære Rusland. Vennerne i St. Petersborg. Da Iltoget kørte ind under det uhyre Glastag paa Stationen i St.

Jeg bed Tænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, banked , og trådte ind i Redaktørens Privatkontor. »Goddag! Er det Demsagde han venligt. »Sid nedHavde han vist mig Døren, vilde det været kærkomnere; jeg følte Gråden og sagde: »Jeg beder Dem undskylde . . . .« »Sæt Dem nedgentog han.

Hør en Gang, Onesime,“ sagde han yderst venligt. „Jeg forstaar jo nok, at du er en skikkelig Fyr, og jeg vil give dig tre Rubler, hvis du kan hjælpe mig! Gør en Runde i de nærmest liggende Restaurationer og Kaféer og se, om du kan finde din logerende.“ „Jo, Deres Højvelbaarenhed! Men jeg er rigtignok nødt til at rejse til Poltava i Dag.“

Jeg sank sammen ved hendes Svar, stod nede ved Døren og gjorde mig liden, lod endog som om jeg var godt tilfreds med at bytte Værelse med en anden for en Nats Skyld; jeg satte med Hensigt et venligt Ansigt op, for ikke at opirre hende og måske blive jaget helt ud af Huset. Jeg sagde: »Å, ja, der blir vel en Rådog taug. Hun vimsed fremdeles omkring i Stuen.

Jeg skal nok faa ordnet det saaledes, at De ogsaa kommer ind.“ „Naa, hænger det saadan sammen!“ sagde den gamle venligt. „Det kunde De jo straks have sagt mig!“ Varia forsvandt ind i Kontoret, og den gamle gik hen til Andrey og trykkede hjerteligt hans Haand. „Jeg kender Deres Hemmelighed, unge Mand,“ sagde han, „og ønsker Dem al mulig Lykke! Jeg skal ikke forhindre Deres Møde med Masha!