Nej, det er just Sagen, han kan ikke faa fat paa det uden at have et Par Ord med fra dig. Slutteren har ved sædvanlig Tid været i Værtshuset i Dag, men du kom ikke.“ Det var sandt nok, Andrey mente ikke, at der nu var mere at gaa efter. „Saa vil jeg straks se at opsøge Slutteren!“ sagde Andrey. „Det er der ikke Tid til nu! Saa kommer du for sent til Toget!“ mente Georg.

Jenny sa ikke noget. «Vi saa Gram inde paa Nazionale. Uf Jenny, han var gyselig. Har du kjendt no værre!» «Jeg synes aldeles ikke, han er gyselig. Han er klodset, stakkar. Akkurat som jeg var i førstningen. Saanne mennesker, som gjerne vil more sig og ikke kan.» «Jeg kom med toget fra Florens i formiddaghermet Fransiska og lo. «Uf. Hadde han endda kommet i aeroplan

Nei hun vilde aldrig faat mot til at si det og se paa, hvordan moren tok slaget. Hun, som ingenting hadde visst, intet vilde kunne begripe. Hadde hun ikke kunnet reise fra det Jenny skjønte, hun hadde før dræpt sig. Det var ikke kjærlighet det var feighet. For engang maatte hun jo si det og derutefra orket hun nok. I det samme toget rykket til og begyndte at gli utover, saa hun Gert.

Det er vist noksaa vanskelig at finde frem her i Rom er det ikkeforsøkte han at konversere. «Ialfald naar det er mørkt.» «Aanei, man blir fort kjendt.» «Ja jeg kom jo altsaa hit idag jeg kom fra Florens i formiddags med togetDen lille sa noget halvhøit paa italiensk. Den høie spurte Helge: «Der var vel koldt i Florens nu?» «Ja bikjekaldt. Er det ikke litt mildere her i byen?

Saueflokkene krøp sammen ned i dalen, hvor der grodde litt tornet krat langs et bækkefar. Siden kjørte toget ind mellem aaser og skog, rank høistammet ekeskog, hvor det blomstret hvitt og blaat og gult over det gamle visne løv som hjemme. Hvite anemoner og blaa og svovlgule primular.

Manden havde, idet Toget kom forbi paa sin Maade greben af Synet knælet ned, bøjet Hovedet og bedt en Bøn for de dømtes Sjæle. Fangevognen og Mængden, som fulgte den, var draget forbi; Andrey ønskede ikke længer at følge. Han havde faaet sit Budskab! Mere vilde han ikke. Han saa Toget forsvinde om Hjørnet, og i samme Øjeblik var Gaden næsten tom; han selv gik stille bort i en anden Retning.

Længe før Andrey og Georg havde ventet, kom Vatajko dem i Møde. Han havde ingen Billetter taget, han erklærede, at det var ganske umuligt for Andrey at rejse med Toget. Der var ikke Tvivl om, at man var paa Jagt efter ham.

Simpson og hans ven fik overlatt en enkelt vogn med al den provianten, som den kunde rumme, og seks okser til at trække den. Men resten av det store toget med alle dets mange tusen pund flesk, uldtepper, vaaben o.s.v. blev stukket i brand og gik op i luer.

Saa lad Toget køre for mig gerne! Hvis jeg ikke kan træffe Manden i Aften, saa venter jeg til i Morgen!“ sagde Andrey bestemt. Tidlig næste Morgen gik Vatajko til Slutterens Hjem for at aftale et Møde midt paa Dagen, men vendte tilbage med uforrettet Sag. Manden havde Fængselstjeneste hele Dagen og kom først hjem sent paa Aftenen, hans Kone vidste intet om Brevet.

I det første daggry sat hun ved kupévinduet efter en søvnløs nat paa toget. Vildbækkene sprutet hvitt nedover skoggrodde fjeldsider. Det lysnet mere og mere, og byerne hun kjørte forbi blev mere og mere italienske av karakter.