United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De to Politibetjente var nu halede ind paa ham, en af dem havde grebet hans Frakkeskød og søgte at trække ham ned af Hesten. Andrey drejede sig rundt i Sadlen og bibragte ham med sin tunge Revolver et saadant Slag, at han trillede hen ad Jorden. Men der var intet Haab længer, Slaget var tabt!
Kampen mod Selvherskerdømmets krybende Lejesvende skulde være forbi, Slaget maatte rettes mod Czaren selv! Og han Andrey var Manden, der skulde gøre det! Halv paaklædt og paa bare Fødder for ikke at vække Georg gik han op og ned ad Gulvet. „Tania!“ raabte pludselig en Stemme i ham, og hans Hjerte snøredes sammen i Fortvivlelse og Angst. Men kun et Øjeblik varede hans Svaghed!
I slaget ved Tulepo en tid efter fik general Smith imidlertid et indtryk av Bill Cody, som tildels slettet ut hans beundring for den unge speider. Nordstatshæren hadde besat et høidedrag og avventet her Forrests angrep. General Smith, iÂ
Samling vandt jeg først da alt blev stilt omkring, og jeg så op, og øjned slaget som et hav langt bag mig! Hvorlænge stod jeg der? Det véd jeg kun, jeg stod alene mellem mine døde.
Efter slaget ved Tulepo blev Smiths kavaleri sendt til Missouri, senere til Kansas og Arkansas, hvor Bill tok del i mange kampe, og som speider og depecherytter for generalene McNeil, Blunt og Pleasanton ydet nordstatstroppene uvurderlige tjenester. General Smith saa Bill først igjen i 1876, da han i spidsen for syvende kavaleriregiment blev sendt ut mot Kiowa- og Comancheindianerne.
Hvad nyttede det at falde over disse Mennesker, som dog alle mere eller mindre var villieløse Redskaber i en højeres Haand? Vilde det rokke ved Despotismen? Nej! Hvis Slaget skal virke, saa maa der sigtes højere det maa træffe den Mand, som er Grundpillen Hovedet for hele Systemet! Han hørte ligegyldig Vennernes heftige Ord, som efterhaanden mistede enhver Interesse for ham.
I fire korte, knappe Ord, som ikke levnede Rum for Tvivl eller Spørgsmaal, oplyste han hende om hendes Fejltagelse. Denne Gang ramte Slaget. Hun skiftede Farve, og hendes Mund aabnedes krampagtigt uskønt som naar et Menneske falder ned fra en svimlende Højde og brækker Halsen. „Aa, min Gud!“ stammede hun hæst hun pressede begge Hænder mod Hjertet og lod dem saa falde hjælpeløst ned i Skødet.
Jeg var bleven træt og maset af den lange Tur og gik straks tilsengs. Jeg kasted og vendte mig mange Gange, førend jeg endelig fik lagt mig tilrette; mit Øre smærted noget, det var lidt ophovnet efter Slaget, og jeg kunde ikke hvile på det. Mine Sko trak jeg af og lagde under Hovedet, og ovenpå dem Papiret fra Semb. Og Mørkets store Stemning ruged omkring mig; alting var stille, alting.
Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; en kæk beslutning ; du har venner nok; vi følger dig på aller første vink. Du fristes ikke? Svar! CATILINA. Nej, siger jeg! Og hvorfor vil I sammensværge jer? Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel? Er det, for Romas storhed at forynge, at I vil styrte alt? LENTULUS. Nej, ingenlunde; men håb om egen storhed er jo dog tilstrækkelig bevæggrund, Catilina!
Nei hun vilde aldrig faat mot til at si det og se paa, hvordan moren tok slaget. Hun, som ingenting hadde visst, intet vilde kunne begripe. Hadde hun ikke kunnet reise fra det Jenny skjønte, hun hadde før dræpt sig. Det var ikke kjærlighet det var feighet. For engang maatte hun jo si det og derutefra orket hun nok. I det samme toget rykket til og begyndte at gli utover, saa hun Gert.
Dagens Ord
Andre Ser