United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Nej, dertil har der ikke været Tid,“ svarede Zina. „Jeg fik Telegrammet i Aftes længe efter mit Møde med Slutteren. Men naar de ikke ser nogen i Gaden, vil de snart kunne tænke sig til, at der er kommet noget i Vejen.“ „Nej, saadan kan det ikke gaa. Naar de ingen ser, vil de simpelthen tro, at vi ikke har naaet at komme paa Plads, og at Angrebet vil finde Sted paa Tilbagevejen.
„Nej, det er just Sagen, han kan ikke faa fat paa det uden at have et Par Ord med fra dig. Slutteren har ved sædvanlig Tid været i Værtshuset i Dag, men du kom ikke.“ Det var sandt nok, Andrey mente ikke, at der nu var mere at gaa efter. „Saa vil jeg straks se at opsøge Slutteren!“ sagde Andrey. „Det er der ikke Tid til nu! Saa kommer du for sent til Toget!“ mente Georg.
„Hvad mener du!“ afbrød hans Ledsagerske ham pludselig i hans Grublerier, „hvis Fangerne var bevæbnede?“ „Det vilde være brillant men hvorledes skulde det gaa til?“ „Jeg tror, det kunde lade sig ordne. Slutteren giver dem alt, hvad de vil for nylig lod han dem faa en Sav og et Bundt Nøgler, han kan lige saa godt overtales til at bringe dem tre smaa Revolvere.
Jeg vil i hvert Fald forsøge, om det gaar.“ „Ja, og det saa snart du kan!“ sagde Andrey. „Det vilde unægtelig simplificere Sagen betydeligt.“ Da de mødtes næste Dag, kunde Zina allerede meddele ham, at Slutteren var villig til at hjælpe dem, og man begyndte nu paa den nye Plans Udarbejdelse, efter at den først ved et Fællesmøde enstemmig var vedtagen.