United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Danne mig til kvinde, og læsse en mandsdåd mine skuldre. For jeg har landets velfærd i mine hænder. Det står i min magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra mig de venter tegnet; og giver jeg det ikke nu, sker det kanske aldrig. Nøle? Ofre de mange for den enes skyld? Var det ikke bedre, ifald jeg kunde ? Nej, nej, nej jeg vil det ikke! Jeg kan det ikke!

Forud se, hvad Perspektiver, Tepper liig, der rulles op, Hampshire '-Fjorden, ret som et Kaleidoskop, snevrende sig sammen, giver! Som forelskte i hinanden, nærme begge Kyster Stranden, saa at Fjorden mellem dem som en Flod sig lister frem. O, saa maae hedenfarne Saliggjorte kunne skimte gjennem Himlens aabne Porte Paradiserne fremglimte, som de engang skulle naae!

Øjet seer, om Øret døves, Alt er blomstret frem igjen, Alting som i gamle Dage: dugget til af Himmelen, giver Jorden det tilbage, Alting som i Bryllupsstunden, da min Lykke folded ud alle sine Hjerteblade, spredende sin Krones Straaler mere ud end Himlen taaler, da dens modne Blomsterskud højere mod Sky var runden end de Himmelske tillade, just i det Moment den brast paa den vrede Almagts Bud ned med Flammeme i Grunden, og foer hen med Gnistens Hast.

Han siger simpelthen, at jeg havde betalt; jeg hørte hvert Ord. Og han begynder at tælle Sølvpenge op fra Skuffen, Krone efter Krone, blanke, fede Penge, han giver atter tilbage fem Kroner. »Værsågodsiger han.

Mandens Blik irritered mig, og jeg beslutted mig til at give ham en Irettesættelse, inden jeg forlod ham. Jeg trak Skuldrene og sagde: »Min gode Mand, De har lagt Dem til den stygge Uvane at glo en Mand Knæerne, når han giver Dem en Krones PengeHan lagde Hovedet helt tilbage mod Muren og spærred Munden op.

Her er mørkt.« »Nej, Tak, lad mig bare være hersvarer jeg. Hendes Venlighed gør mig med en Gang bevæget, jeg betaler Bifen straks, giver hende Slump, hvad jeg får fat i nede i Lommen, og lukker hendes Hånd til. Hun smiler, og jeg siger for Spøg, med Tårer i Øjnene: »Resten skal De have at købe Dem en Gård for . . . . Å, velbekomme!« . . . .

Han er kun et Aar og fire Maaneder gammel, men han har allerede efter Evne hjulpet med til Revolutionen,“ og saa fortalte hun smilende, at hun havde taget Drengen med til Hovedkvarteret i Kharkoff, da han var ni Maaneder gammel. „Der er intet, der giver ens Hus et mere fredeligt og uskyldigt Udseende, frit for enhver Mistanke, end saadant et lille Barn.

SIGURD. For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget. ØRNULF. Give dit halve gods og eje! Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, bliver jeg aldrig glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du? Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!

En Datter af den bekendte Advokat Repin!“ svarede Andrey og saa lige ud for sig. „Naa! Maa jeg saa bringe Zina den Besked, at du giver det nye Medlem din Stemme?“ spurgte Annie. „Ja, selvfølgelig!“ De var næppe ude af Døren, førend Vasily kom tilbage. Han blev overordentlig fornøjet ved at se, at Andrey var gaaet, saa var dog hans List lykkedes!

Men det Værk, som giver ham en Plads imellem Spaniens Malere er en »Santa Katharinas Trolovelse», hvori han er original, og som tvister med Murillos' verdensberømte om Palmen, samt en »Familie», der ikke giver Velasquez'es meget efter. Idetmindste har den alle de søde Ansigter i Adrians Familie. Men hvem kjender Alonzo de Tobar?