United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og for ret mig fro at gjøre, Lorden siden Bryllupsstunden lod sig ikke see og høre. Liig i Jorden sjunkne Geist, liig i Luften stegne Høg, var han ganske som forsvunden. Rygtet sagde ham for Spøg for et Væddemaal forreist atter paa sin gamle Viis skyndsomst over til Paris med en Sværm Mylords og Squires.
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
Og når de så kommer, og mener, at de har fåt klørne i grev Sture ha-ha-ha! NILS STENSSØN. Mit ? Jeg er jo ikke grev Sture. NILS LYKKE. Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet. NILS STENSSØN. Ej, det var jo kun for spøg! NILS LYKKE. Kong Gustav vil se sagen på en anden måde. NILS STENSSØN. Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.
»Å, lån mig en halv Krones Penge på mine Briller!« sagde jeg; »jeg skal løse dem ind om et Par Dage, sikkert.« »Hvad? Nej, det er jo Stålbriller?« »Ja.« »Nej, det kan jeg ikke.« »Å, nej. De kan vel ikke det. Det var i Grunden bare Spøg også. Nej, jeg har et Tæppe med, som jeg egentlig ikke har noget Brug for længer, og det faldt mig ind, at De kunde ville skille mig af med det.«
Dog, ikke sandt, du spøger, Catilina? CATILINA. Jeg spøge! O, hvis blot det var en spøg! Men hvert dit ord, lig hævnens hvasse pile, igennemborer dette pinte bryst, som skæbnen aldrig vil forunde hvile. AURELIA. I guder; tal! Hvad mener du? CATILINA. Se her! Her er dit landsted, her din fremtids glæde! AURELIA. O, du har solgt ? CATILINA. Alt solgte jeg idag; og i hvad hensigt? Ah, for at bestikke
Andrey fandt, at det var en daarlig Spøg, men vovede ikke at sige noget; han følte Angst for dem alle. „Hvor skal vi egentlig hen?“ sagde han til Boris. „Til Landet med Floder af Mælk og Honning!
STRÅMAND. Herr Falk! FALK. Herr pastor! STRÅMAND. Er de mere medgørlig nu, end da vi skiltes? FALK. Nej, jeg går min ufravigelige vej STRÅMAND. Selv om De træder næstens lykke ned? FALK. Jeg planter sandheds urt i lykkens sted. STRÅMAND. Nå, var det kanske spøg? FALK. Ja, trøst Dem med, det værk går op i røg; i gerning, ej på prent, jeg bryder isen.
Her er så mørkt.« »Nej, Tak, lad mig bare være her,« svarer jeg. Hendes Venlighed gør mig med en Gang bevæget, jeg betaler Bifen straks, giver hende på Slump, hvad jeg får fat i nede i Lommen, og lukker hendes Hånd til. Hun smiler, og jeg siger for Spøg, med Tårer i Øjnene: »Resten skal De have at købe Dem en Gård for . . . . Å, velbekomme!« . . . .
CURIUS. I guder, hvilket letsind! End idag har Cicero i rådet tordnet mod dig; og dog du kan CATILINA. O, lad det være glemt! CURIUS. Du er i fare, og forglemmer den ved blindt at styrte dig ind i en anden. Forandring er min lyst. Jeg aldrig ejed en vestalindes elskov, den forbudne; thi kom jeg hid at friste lykkens gunst. CURIUS. Hvad siger du? Umuligt! Det er spøg! CATILINA. En spøg?
Dagens Ord
Andre Ser