United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han stod og overvejed en liden Stund, anskued min Person, stirred forbløffet mig. Endelig sagde han ganske stille: »I hvert Fald er det jo Tiden, at Dere går hjem. Vil Di, atte jej ska' følle DereVed denne Venlighed blev jeg afvæbnet; jeg følte, at jeg fik Tårer i Øjnene, og jeg skyndte mig at svare: »Nej, Tak!

Og det nytted alligevel ikke; såsnart de små Kødsmuler var blevne varme i Maven, kom de desværre atter op. Jeg knytted vanvittigt Hænderne, stak i at græde af Hjælpeløshed og gnaved som en besat; jeg græd, Benet blev vådt og skiddent af Tårer, kasted op, banded og gnaved igen, græd som Hjærtet skulde briste og kasted atter op. Og jeg svor med høj Røst alle Verdens Magter ned i Pinen. Stille.

SVANHILD. Slip et håb, som dårer; Ifald du løgnen sår, du høster tårer. De andre, siger du? Og tror du ej, at hver og én har tænkt som du og jeg, at han var den, som turde trodse lynet, hvem ingen storm til jorden kunde slå, hvem tågebanken fjernt i himmelsynet uvejrsvinger aldrig kunde ? FALK. De andre delte sig mod spredte mål; jeg vil din elskov kun, og den alene.

En ejendommelig Følelse af Frygt og Beundring betager mig overfor dette Menneske, jeg er lige ved at Tårer i Øjnene, og jeg rykker uvilkårlig et Skridt frem, forat sige ham, hvor inderlig jeg holdt af ham for alt, han havde lært mig, og bede ham om ikke at gøre mig Fortræd; jeg var blot en fattig Stymper, som havde det slemt nok alligevel . . . .

Merete var eder hørig; hun fulgte den fremmede herre. Men hvad har det kostet hende? Flere tårer, end en moder skulde ønske at svare til dommens dag! FRU INGER. Jeg kender mit regnskab, og det skrækker mig ikke. ELINE. Eders regnskab er ikke hermed til ende. Hvor er Lucia, eders andet barn? FRU INGER. Spørg Gud, som tog hende.

Solen brød op over Åserne, Himlen var hvid og fin, og i min Glæde over den skønne Morgen efter de mange mørke Uger glemte jeg alle Sorger og syntes, at det mangen Gang havde været værre for mig. Jeg klapped mig mit Bryst og sang en liden Stump for mig selv. Min Stemme lød dårlig, rigtig medtagen lød den, og jeg rørte mig selv til Tårer ved den.

Bag reglens løgnflag er for længe kæmpet, nu fordrer fylkingen forlig og ro; men hånes loven i en samtids brøde, da for slægtens synd en skyldfri bløde. Jeg tænkte mindst, at slige fantasier, blodige, fik liv i thevandsdunst; men det er sagtens Deres mindste kunst at høre ånders røst, hvor ånden tier. Nej, le ej, Svanhild; bagved Deres spot der glitrer tårer, o, jeg ser det godt.

Jeg fuld af Mistro hende. Gjorde hun det også med noget let Hjærte? Eller gjorde hun det blot, forat blive af med mig? Hun lagde sin Arm om min Hals, hun havde Tårer i Øjnene. Jeg stod bare og hende. Hun rakte sin Mund frem; jeg kunde ikke tro hende, det var ganske bestemt et Offer, hun bragte, et Middel til at en Ende det.

Alt er tabt for dig! Snart slukkes gnisten i hans barm, og som hævnens offer ligger han i dødens arm! Nej, ved alle lysets guder, nej, det skal han ej! Til hans hjerte mine tårer baner end en vej. Finder jeg ham bleg og blodig efter kampens larm, slynge vil jeg mine arme om hans kolde barm, ånde hans stumme læbe al min kærlighed, mildne smerten i hans indre, bringe trøst og fred.