United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da Konen ser dette, letter hun sig op i Kælderhullet, gør uvilkårlig en Bevægelse, som forat beskytte sine Varer, og hun lader mig forstå, at hun ikke havde ventet mig tilbage, forat berøve hende dem. Ikke det? siger jeg. Jaså, ikke det? Hun var mig virkelig en kostelig Kone!

Stød af Musik bares af Vinden op til mig fra Studenterlunden, Klokken var altså over to. Jeg tog mine Papirsager frem, forat forsøge at skrive noget, i det samme faldt min Barberbog ud af Lommen. Jeg åbned den og talte Bladene, der var seks Billetter tilbage. Gudskelov! sagde jeg uvilkårlig; jeg kunde endnu blive barberet i nogle Uger og se lidt godt ud!

Denne løftede Økse, der vender Eggen mod mig, farer mig som et koldt Hug gennem Nerverne, jeg blir stum af Rædsel foran denne væbnede Mand og trækker mig uvilkårlig tilbage. Jeg siger intet, glider blot mer og mer bort fra ham; forat redde Skinnet, farer jeg mig med Hånden over Panden, som om jeg har glemt et eller andet, og lusker bort.

Det nytted ikke, hvormeget jeg sagde til mig selv, at jeg bar mig idiotisk ad, jeg gjorde de dummeste Grimaser bag Damens Ryg, og jeg hosted rasende nogle Gange, idet jeg passered hende. Således vandrende ganske sagte fremad, altid i nogle Skridts Forspring, følte jeg hendes Øjne i min Ryg, og jeg dukked mig uvilkårlig ned af Skam over at have været hende til Plage.

En ejendommelig Følelse af Frygt og Beundring betager mig overfor dette Menneske, jeg er lige ved at Tårer i Øjnene, og jeg rykker uvilkårlig et Skridt frem, forat sige ham, hvor inderlig jeg holdt af ham for alt, han havde lært mig, og bede ham om ikke at gøre mig Fortræd; jeg var blot en fattig Stymper, som havde det slemt nok alligevel . . . .

»Jeg har fulgt Mama til en Familie, Mama skal være ude iaften.« »Jasåsagde jeg. Nu var vi uvilkårlig begyndt at . En Politibetjent står Gadehjørnet og ser os. »Men hvor går vi egentlig hensiger hun og standser. »Did, hvor De vil, bare did, hvor De vil.« »Uf, ja, men det er kedeligt at bestemme det selvPause.

Jeg finder dette besynderligt, at jeg uvilkårlig sagtner mine Skridt; i dette Øjeblik er mine Tanker i god Orden, men jeg er meget ophidset, mine Nerver er optirrede af det sidste Måltid. Jeg går som sædvanligt lige forbi hende, kommer næsten til Porten og er i Færd med at træde indenfor. Da standser jeg. Jeg får med ét en Indskydelse.

» Nej , hører Deråbte hun. Og hun lagde til disse sårende Ord: »Jeg kan jo ikke være tryg for, at De ikke er vanvittigJeg holdt uvilkårlig lidt inde, og jeg sagde: »Det mener De ikke!« »Jo, ved Gud, De ser rar ud! Og den Formiddag, De forfulgte mig, De var altså ikke fuld dengang?« »Nej. Men da var jeg jo ikke sulten heller, jeg havde netop spist . . . .« »Ja, meget værre var det

Hvor kunde man også holde Modet oppe, når man var knækket sammen? Her stod jeg foran en ung Dame, smudsig, forreven, vansiret af Sult, uvasket, blot halvt påklædt, det var til at synke i Jorden af. Jeg gjorde mig liden, dukked mig uvilkårlig ned og sagde: » jeg nu ikke træffe Dem mer