United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Uden at gøre mig nogen Rede for det, vender jeg mig om og går lige hen til Damen, jeg ser hende ind i Ansigtet og hilser: »Godaften, Frøken!« »Godaften!« svarer hun. Undskyld, søgte hun efter nogen? Jeg havde lagt Mærke til hende før; om jeg kunde være hende behjælpelig på nogen Måde? Beder så meget om Undskyldning forresten. Ja, hun vidste ikke rigtig . . . .
Vær, hvo du være vil, et menneske, en underverdnens skygge, der ligger dog en grufuld trylledragning i dine ord, i dine sorte øjne. FURIA. Dit sind er stærkt som mit; og dog du vil forsagt og tvilsom slippe hvert et håb om sejr og vælde. Fejgt du vender ryggen den skueplads, hvor dine dunkle anslag i lys og modning kunde foldes ud! CATILINA. Jeg må! En ubønhørlig skæbne vil det.
Det er kun Guds naade at du som er en synder ikke er død i din synd, men at der endnu er anledning til at „staa op“ og „vende om.“ Tilslut talte han om Guds naade imot barnet, naar det vender træt hjem fra det fremmede land. Den unge mands øie blev vaadt og hans stemme fik en inderlig klang naar han talte om Guds forbarmende kjærlighet til den som kommer til sig selv og gaar hjem.
Med væbnet hånd at ville vinde, hvad en uretfærdig skæbne nægted os. Man undertrykker os; men vi vil herske. Vi lider mangel; rigdom er vort mål. MANGE STEMMER. Ja, magt og rigdom! Vi vil magt og rigdom! LENTULUS. Nu vel; til fører valgte vi en ven, på hvem, vi mente, trygt vi turde bygge. Han sveg vor tillid; vender faren ryggen. Ah, venner, ej forsagt! Han skal erfare, vi kan os hjælpe uden ham.
I de følgende Aftener, når Klokken blev omkring otte og Gassen allerede var tændt, hændte der mig regelmæssig følgende: Idet jeg kommer ud af mit Portrum, for efter Dagens Møje og Besværligheder at begive mig ud på en Spadsertur omkring i Gaderne, står der en sortklædt Dame ved Gaslygten lige udenfor Porten og vender Ansigtet mod mig, følger mig med Øjnene, når jeg passerer hende.
Hvorfor vender De Dem pludselig bort fra mig, som om De slet ikke kendte mig mer? Nu har De ribbet mig så inderlig blank, gjort mig endda mere ussel end jeg var nogensinde. Herregud, men jeg er jo ikke vanvittig, De ved meget godt, når De vil tænke Dem om, at der er ingenting, som fejler mig nu. Kom nu da og ræk mig Hånden! Eller lad mig få Lov til at komme til Dem! Vil De det?
Men maaskee nybrudt Iisflag, dækt med Sne, reen og ny, stormforslagen ifra Polen, vender frisken Brud mod Solen? Eller mon det være kan nye Haves Fraadebelte, Grændsebølger, som fremvælte fra atlantisk Ocean? Eller mon det skulde være falske Svaners Linjehære?
Jeg lægger Mærke til, at hun stadig har den samme Dragt på, det samme tætte Slør, der skjuler hendes Ansigt og falder nedad hendes Bryst, og i Hånden en liden Paraply med Elfenbens Ring i Håndtaget. Det var allerede tredje Aften, jeg havde set hende der, al tid på selvsamme Sted; såsnart jeg var kommet hende forbi, vender hun sig langsomt om og går nedad Gaden, bort fra mig.
Hist see Englands Grundvold stærk: muslinghvid Cement fra Grunden! Frihed har sit Forsvarsværk midti Havet funden. Gud har bygget om dens Hjem stærke høie Bastioner netop hvor det vender frem mod Europas Throner. Shakespearcliffens hvide Hvælv vesterud er Marmorfoden, hvorfra Seirens Dronning selv stolt behersker Kloden.
Da stikker jeg Pengesedlen atter ind i Konvolutten, krøller det hele rigtig godt sammen, vender om og går hen til Værtinden, som endnu holder Udkig efter mig fra Porten, og kaster hende Sedlen i Ansigtet. Jeg sagde ikke noget, yttred ikke en Stavelse, jeg iagttog blot, at hun undersøgte det sammenkrøllede Papir, inden jeg gik . . . . He, det kunde man kalde at opføre sig med Ære i Livet!
Dagens Ord
Andre Ser