United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det kommer vel tilpas at jeg er kendt i denne egn; jeg søger fiendens hær og fører den ad skjulte stier hid, til dit fordærv og til min egen frelse. Vid, ormen, som du overmodigt træder i støvet, har endnu sin hvasse brod! Det er den troskab, som jeg bygged på! Så svigter de mig, en for en. O, guder! Forræderi og fejghed er det kun. som gærer i de lunkne slavesjæle.
FRU INGER. Let kunde jeg svare eder; men I vilde vel neppe tage mit svar for gyldigt. Lad os derfor ikke videre tale om, hvad der ej står til at ændre. Kom heller frem med, hvad der nærmest fører eder til Østråt. Trænger I til ly? Nu vel; jeg skal prøve på at skjule eder. Har I andre ting behov, så sig det; I skal finde mig rede OLAF SKAKTAVL. I tyve år har jeg været hjemløs.
„Naa ja!“ fortalte han, „saa greb de altsaa dem alle fire, men den femte, som var deres Fører, fik de ikke fat paa han forvandlede sig til en gul Kat og forsvandt op igennem Skorstenen.
Da, idet vi drev med Tiden, Kysten nær, for slappe Seil, fører Strømmen hen til Siden Brædtet af et Lodsbaadsspeil, hvor i Hvidt paa Sort vi see: « Hastings, Pilot, Numero three .»
Men Andrey kom ikke til at sige noget af alt dette; thi i dette Øjeblik traadte deres lille æblekindede Fører hen foran dem og sagde: „Godnat, mine Herrer!“ „Naa, Hans,“ sagde David. „Vil du allerede forlade os?“ „Ja, Mor bliver ellers urolig for mig. Jeg maa skynde mig at komme hjem.“
AMBIORIX. Lad os håbe så; thi endnu véd vi ingenting med visshed. OLLOVICO. Du frygter, synes det? AMBIORIX. Med skellig grund. Nidkær var Roma stedse for sin magt. Og kom ihug at dette stolte rige af høvdinger ej styres, som hos os. Derhjemme råder vismand eller kriger, i kløgt den ypperste, i strid den største; ham kårer vi til fører for vor stamme, til dommer og til hersker for vort folk.
At Ørnulf vog min fader, den bedrift fører du altid i munden; men mæler rygtet sandt, så er gerningen ikke så hæderlig, som du tænker. THOROLF. Hvad rygte taler du om? Jeg tør ikke nævne det, thi du vilde blive vred derover. THOROLF. Så ti, det ser jeg helst. HJØRDIS. Nu, det kan jo også gerne siges.
Hvad kræves? Ej andet, end en mand med mod og fasthed, som går i spidsen NOGLE. Nævn os slig en mand! LENTULUS. Og hvis jeg nævner ham, og han står frem, vil I så kåre ham til eders fører? NOGLE. Ja, vi vil kåre ham! ANDRE. Ja, ja; det vil vi! STATILIUS. Så nævn ham, ven! LENTULUS. Hvad om det var mig selv? GABINIUS. Dig selv? COEPARIUS. Du, Lentulus ! Du vil os føre? LENTULUS. Jeg vil.
Borte i trappen, som fører fra pladsen rundt Colosseum og op paa gaten, stod han og saa hitover. Og sittende paa huk blev hun ved at snakke med konen og barnet. Da hun igjen saa op, var han gaat, men hun ventet til længe efter hans graa hat og frak var forsvundet. Saa næsten løp hun hjemover gjennem bakgater og smug, ræd for hvert hjørne hun bøiet om, at han skulde staa paa lur.
Her på Solhaug, mellem alle de fagre kvinder, har jeg fundet den, som KNUT. Jeg lige så. Og jeg fører hende herfra endnu inat, hvis det gøres behov. KNUT. Det er jo Signe, som jeg vil GUDMUND. Signe! Signe er min fæstemø for gud. Nej, nej! Hun har hørt alt. KNUT. Ej, ej; er det sådan fat? Hør, fru Margit, I har ikke nødig at lade så forundret; jeg skønner nu det hele. Men hvad fattes dig, Margit?