United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !


O, venner, venner, jeg skulde agte jer, ifald I bored det åbne bryst igennem, som I truer. Er ej en gnist af mod da i jer længer? NOGLE. Han vil vort vel! ANDRE. Vi har hans hån fortjent. CATILINA. Det har I. Dog se, nu er timen kommen da I kan slette skændsels-mærket ud. Alt, hvad der ligger bag os, vil vi glemme; en ny tilværelse os vinker nær. Håbe, tro sejr ved eder!

For nylig fik jeg det budskab, at han vil gæste mig. Inden en time kan han ventes. ELINE. Og I betænker ikke, min moder, hvad I udsætter eders rygte for, ved at tilstede den danske udsending et sligt møde? Er ikke almuen heromkring allerede mistroisk nok imod eder? Hvor kan I håbe, at den engang vil lade sig lede og råde af eder, når det spørges, at FRU INGER. Vær ubekymret.

BENGT. Hverken eders økse eller eders kniv eller hvad andet værge, I bærer hos jer. MARGIT. Thi da kan I ingensinde håbe noget svogerskab med mig. BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til. BENGT. Og når vi har bestemt os til noget, står det fast. KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautesøn. Jeg har det samme sæt; og jeg har nu engang drukket svogerskab mellem os.

Werle har løst kongebrev, og turer vi brylluppet i al stilhed oppe værket. GREGERS. får jeg vel ønske Dem til lykke da som en god stedsøn. FRU SØRBY. Tak skal De ha', hvis De mener noget med det. Og jeg håber da det, at det skal bli' til lykke både for Werle og for mig. RELLING. Det kan De trøstig håbe.

HJALMAR. Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens natsider en gang imellem. GINA. Er du alt der igen? HEDVIG. Ja, jeg vilde ikke længer. Og det var godt; for nu mødte jeg nogen i porten. HJALMAR. Det var vel denne fru Sørby. HEDVIG. Ja. Jeg vil håbe, du skal ha' set hende for sidste gang. Far. HJALMAR. , hvad er det, Hedvig? HEDVIG. Fru Sørby havde noget med til mig. Til dig?

AMBIORIX. Lad os håbe ; thi endnu véd vi ingenting med visshed. OLLOVICO. Du frygter, synes det? AMBIORIX. Med skellig grund. Nidkær var Roma stedse for sin magt. Og kom ihug at dette stolte rige af høvdinger ej styres, som hos os. Derhjemme råder vismand eller kriger, i kløgt den ypperste, i strid den største; ham kårer vi til fører for vor stamme, til dommer og til hersker for vort folk.