United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg fløj over til madam Eriksen; men der var de ikke. Å, hvis han nu aldrig kom hjem igen mere! GREGERS. Han kommer hjem igen. Jeg skal bære bud til ham imorgen; og da skal De få se, hvorledes han kommer. Sov så trøstig på det, Hedvig. God nat. Mor, mor! Så går det, når der kommer galne folk og pressenterer den intrikate fordringen. Nå? HEDVIG. Jo, mor, jeg tror næsten, han er nede hos Relling
FRØKEN SKÆRE. Ja! En kurv! En kurv! En kurv! Hvad? Har han friet? STRÅMAND. Ja, tænk dig, du! Nå, det var rigtig godt. Uf, han var fæl! Hurra, nu er du min i alle dele! Nu kan du trøstig blive ved at være forlovet med din elskte frøken Skære! STYVER. Og du kan skue gladelig din slægt forøget årligårs med unge Stråmænd!
Med smil og øjekast de bød dig ind at sove, som de selv CATILINA. Ja, hvis jeg kunde! FURIA. Vær trøstig, genfærd af en fordums helt; din hvilestund er nær. Kom; bøj dit hoved; nu vil jeg smykke dig med sejrens krans. CATILINA. Fy, hvad er det? En valmuekrans ! Nu, ja, er ikke valmuer smukke? De vil lyse omkring din pande som en bræm af blod. CATILINA. Kast kransen væk! Jeg hader dette røde.
Der er det skønt; der hersker stille fred; der triller bølgen lydløst imod stranden; der lægger han de trætte lemmer ned, og kølig aftenvind omvifter panden; den jager bort hver sorgens mørke sky; en trøstig ro blir i hans sind tilbage; der dvæler han og finder kvægsomt ly og glemsel for de svundne tunge dage. Den fjerne genlyd kun af verdens larm formår at trænge til hans lune bolig.
Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar herse? ØRNULF. Ja! THOROLF. Og har nu strid med ham? ØRNULF. Hm, i det mindste med Hjørdis. THOROLF. Så vær trøstig; nu får du hævn! ØRNULF. Hævn? Hvem hævner mig?
Werle har løst kongebrev, og så turer vi brylluppet i al stilhed oppe på værket. GREGERS. Så får jeg vel ønske Dem til lykke da som en god stedsøn. FRU SØRBY. Tak skal De ha', hvis De mener noget med det. Og jeg håber da det, at det skal bli' til lykke både for Werle og for mig. RELLING. Det kan De trøstig håbe.
KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !
GREGERS. Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod gamle Ekdal, både af mig og af andre, det kan aldrig bødes på; men Hjalmar kan jeg fri ud af al den løgn og fortielse, som han her holder på at gå til grunde i. WERLE. Tror du, at du vilde gøre en god gerning med det? GREGERS. Det tror jeg da så trøstig.