United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !


CATILINA. tykkes mig; dog véd jeg ikke visst . Men sig, hvem søger du i midnatstimen? SKYGGEN. Dig søger jeg. Vid, denne time kun er mig forundt til vandringsfrist heroppe. CATILINA. Ved alle guder, tal! Hvo er du? SKYGGEN. Stille! Jeg kommer hid at kræve dig til regnskab. Hvi under du mig ikke gravens fred? Hvi driver du mig op af dødens bolig?

Sagen var saaledes ikke særlig farlig; men de maatte dog se at blive fri for ham, især da de nu nærmede sig til Georgs Bolig. „Vend dig ikke om gaa roligt videre,“ hviskede han til Vennen, „der er en Spion efter os. Paa Hjørnet af Kosoistrædet skilles vi, og jeg tager ham paa min Kappe alene. Der er et godt Stykke længere til mit Hus.“ „Jeg er med!“ svarede Georg og nikkede.

Zina gik hen til sin Ven Slutterens Bolig og fik igennem hans Kone bedt ham om at undersøge Listen paa dem, der var arresterede i Løbet af de sidste fire og tyve Timer; Vasilys Navn fandtes ikke iblandt dem.

De mange førelser med Israels folk, baade gjennem ondt og godt Herren hadde dog været en bolig for dem. „Glenfield menighet kan se tilbake idag paa mange aar av Herrens førelser,“ fortsatte formanden. „Femogtyve aar er en lang arbeidsdag. Mangt et tungt tak er blit tat i disse aar.

Den ene Herrens tjener efter den anden var kommet og hadde arbeidet i menigheten, og arbeidet var lykkedes baade i det materielle saavel som i det aandelige. Alt fordi at Gud har været eders bolig.

Formanden besteg da prækestolen. Han var en forholdsvis ung mand med rank holdning og rundt ansigt; men med et glimt i øiet som blev til lyn naar han begyndte at tale. Hans tekst var Salmen 90, 1, „Herre, en bolig har du været os fra slegt til slegt.“ Han sa det var Mose bøn da han stod ved enden av sit livsløp. Han saa tilbake paa de aar som hadde faret forbi.

Når en mand har følt skæbnens knusende slag sit hoved, ser du . Sig din far farvel fra mig. GREGERS. Ja, ja. Går du lige hjem? HJALMAR. Ja. Hvorfor det? GREGERS. Jo, for kommer jeg kanske hen til dig siden. HJALMAR. Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er trist, Gregers, især ovenpå et strålende gilde, som dette her. Vi kan altid træffes et steds ude i byen. Går De, Ekdal?

Der er det skønt; der hersker stille fred; der triller bølgen lydløst imod stranden; der lægger han de trætte lemmer ned, og kølig aftenvind omvifter panden; den jager bort hver sorgens mørke sky; en trøstig ro blir i hans sind tilbage; der dvæler han og finder kvægsomt ly og glemsel for de svundne tunge dage. Den fjerne genlyd kun af verdens larm formår at trænge til hans lune bolig.

Samfundets formand var ankommet aftenen i forveien og stanset hos pastor Skarping sammen med Reiersons. Klokken halv elleve begyndte gudstjenesten. Pastor Skarping forrettet for alteret og sangkoret sang den vakre sang. „Hvor herlig, hvor herlig er hist din boligfør prækenen. Baade Martin og Malinda var med og sang i koret. Det var saa underlig at faa synge i den gamle kirke igjen, syntes de.

Her fik han Bekræftelse paa sin Svigerfaders Udtalelser: Politiet var stærkt paa Spor efter ham, man vidste med Bestemthed, at han opholdt sig i Hovedstaden og havde sin Bolig paa den anden Side af Nevaen. Det var nødvendigt for ham straks at søge sig et andet Kvarter.