United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da gjensynsjubelen var overstaat, fortalte Dave, hvorledes han var blit overrasket av snestormen paa prærien, hvorledes oksene hadde sprunget væk og han selv i tre dage ikke hadde visst, hvor han var. Det lykkedes ham imidlertid at finde oksene igjen, og skjønt sneen dækket alle spor, hadde hans speiderinstinkt ført ham ind paa rette veien.

Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er aldeles forelsket i Dem, og det er urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.

Naa, endelig!“ udbrød han. Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt Ansigt, lidt skarpt og regelmæssigt i Trækkene. Over hans Pande laa Spor af tidlige Sorger, og hans Øjne var ualmindelig dybe og tankefulde, men dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele hans kraftige, velformede Skikkelse.

Han reiste snart tilbake til Rutherford igjen. Vækkelsen i Glenfield blev saaledes ledet i sunde spor og slog dype røtter i menigheten. Straks efter nyaar hadde Glenfield menighet aarsmøte og besluttet blandt andet at utstede kald til kandidat teolog Edvard Skarping. Men denne gang kaldte de prest under bøn om Herrens veiledning.

Hun vikarierte paa skolen, hvor jeg var lærer. Hun var ikke spor av pen, men rasende koket mot alle mandfolk; men jeg hadde aldrig før været ute for en dame, som gad kokettere med mig. Det kan De nok skjønne, naar De tænker paa den figur, jeg gjorde i førstningen, jeg var hernede. Og saa lo hun altid det likefrem sprutet ut av hende, bare hun rørte sig.

Jeg begyndte at le, tyst og lidenskabeligt, uden Spor af Grund, endnu lystig og fuld af det Par Glas Øl, jeg havde drukket. Lidt efterhvert tager min Ophidselse af, min Ro vender mer og mer tilbage. Jeg følte Kulde i min såre Finger, og jeg stak den ned mellem Halselinningen, forat varme den lidt. Således kom vi ned til Tomtegaden. Kusken holder an.

La os gaa videre.“ Med Jack og Tony like i hælene paa sig gik de ned i fordypningen. Nedstigningen var baade brat og glat; men da de hadde naadd bunden, var den forholdsvis jevn, og bestod av en skifergraa substans, som for det meste var haard og fast, men som av og til var litt bløt og efterlot fugtige spor efter deres fottrin. Kerr hadde vendt om for at møte dem.

Jeg stak Hånden med Pengene i Lommen, tog i Låsen og gik; jeg hørte, at jeg sagde Godnat, og at Betjenten svared. Jeg var kommet et Par Skridt bort fra Trappen, da Butiksdøren blev revet op og Betjenten råbte efter mig. Jeg vendte mig om, uden Forundring, uden Spor af Angst; jeg samled blot Pengene sammen i Hånden og beredte mig at give dem tilbage.

»Er han ikke Sjømand, Deres Værtspurgte Manden, og der var ikke Spor af undertrykt Ironi i hans Stemme. »Jeg synes huske, at han var Sjømand?« »Sjømand? Om Forladelse, det være Broderen, De kender; dette her er nemlig J. A. Happolati, Agent

Det var en samling snedige og ondsindede banditter, som dukket op uten varsel og forsvandt uten at efterlate sig det ringeste spor. Tilsist blev ugjerningene deres saa mange og saa oprørende, at regjeringen gav general Carr ordre til at foreta en energisk forfølgelse og avstraffelse. Det første sammenstøtet med Hundesoldatene fandt sted ved Elephant-Rock.