United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !


WERLE. , De bare her igennem. GRÅBERG. Men der er én til WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke. Uf da! Er kommen den gale vejen. Porten lukket; -porten lukket. Ber om forladelse. Den forbistrede Gråberg! Men det var da vel aldrig ! DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det? GREGERS. Å, det var ingen; bare bogholderen og én til. Kendte De den manden?

»Død og Pine, vær lidt forsigtigråbte jeg. »Der er to dyre Glasvaser indi; Pakken skal til SmyrnaDet hjalp, det hjalp storartet. Manden bad i hver Bevægelse, han gjorde, om Forladelse for, at han ikke straks havde anet vigtige Ting inde i Tæppet.

Der er synderøtter som maa slites og rykkes op store, stygge skjødesynder. Krokede veie maa rettes, uærlighet og falskhet maa bort. Alt maa fjernes. „Midlet er Guds ord omvendelsens præken til syndernes forladelse. Den slags forkyndelse trænges ogsaa i vor tid,“ sa taleren. „Folk flest vil gjerne ikke ha den slags præken.

HJALMAR. Å kom nu ikke med den snak igen! GINA. Her er, ved gud, ingen sumplugt, herr Werle; for jeg lufter såmænd ud hver evige dag. Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke ud. HJALMAR. Stank! GINA. Ja, hvad synes du, Ekdal! RELLING. Om forladelse, det skulde vel ikke være Dem selv, som bringer stanken med der oppe fra gruberne?

Jeg beder om Forladelse!“ sagde Andrey undskyldende. „Men De maler med meget for stærke Farver.“ Repin følte sig ikke i mindste Maade fornærmet, men derimod, som en Iagttager af den menneskelige Natur, stærkt interesseret; thi dette uvilkaarlige, hjertelige Latterudbrud var for ham mere overbevisende end mange Argumenter.

HJALMAR. Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, herre gud husk , at jeg er en mand, som bestonnes af sorgernes hær. ! Giv mig fløjten. HJALMAR. Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånd, og med jer to omkring mig å! Det er dog hjemmet. Og det siger jeg: her er godt at være. Hys, Ekdal, jeg tror der kommer nogen. Se igen! Om forladelse GREGERS. er det ikke her, fotograf Ekdal bor?

»Er han ikke Sjømand, Deres Værtspurgte Manden, og der var ikke Spor af undertrykt Ironi i hans Stemme. »Jeg synes huske, at han var Sjømand?« »Sjømand? Om Forladelse, det være Broderen, De kender; dette her er nemlig J. A. Happolati, Agent