United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg bed Tænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, banked på, og trådte ind i Redaktørens Privatkontor. »Goddag! Er det Dem?« sagde han venligt. »Sid ned.« Havde han vist mig Døren, vilde det været kærkomnere; jeg følte Gråden og sagde: »Jeg beder Dem undskylde . . . .« »Sæt Dem ned,« gentog han.
Andrey fandt, at det var en daarlig Spøg, men vovede ikke at sige noget; han følte Angst for dem alle. „Hvor skal vi egentlig hen?“ sagde han til Boris. „Til Landet med Floder af Mælk og Honning!
Men Publikum havde mindre at bestille med at beundre Mesterværkeme, end med at spotte ad en ung Mand, som paastod, at der var en Liighed, han følte meer end han saae og kunde forklare sig, imellem en af Roserne paa Jan van Huysums Blomsterstykke og Alonzo de Tobars Katharina, ja imellem enhver af Blomsterne og Individerne i hans »Familie» efter Velasquez.
Men pludselig var det, som gik der et Stik igennem hans Hjerte, det bankede voldsomt, og hans Strube snørede sig krampagtigt sammen. Han følte det ikke som en Formodning, men som en fast, urokkelig Kendsgerning, at i dette Øjeblik var alt forbi deroppe paa den frygtelige, sorte Forhøjning! Han sank ned paa en lille Jordhøj og bedækkede sine Øjne med Hænderne.
Mødet forløb under en lysere og mere forhaabningsfuld Stemning end de foregaaende; hver enkelt følte, at Sagen umuligt kunde have været grebet bedre
Jenny var ikke musikalsk, men hun forstod, at han var det, og der faldt litt efter litt en smule ro over hende, mens han sat der og spillet smaa bløte melodier for hende, følte hun. «Kjender De denne, frøken Winge?» «Nei!» «Ikke du, Helge? Hørte dere ikke denne i Rom? I min tid sang de den overalt. Jeg har nogen hefter med italienske melodier her ». Hun gik bort og saa i dem.
Aa, Jenny skulde ha en mand, som hun kunde se op til hvis autoritet hun følte som hun kunde si til, slik og slik har jeg levet, og slik har jeg arbeidet og slik har jeg kjæmpet, for slik synes jeg, det var rigtig. Hun skulde ha en, som hadde ret til at gi hende ret. Gram kan ikke, for han er hende underlegen. Men da kan hun ikke være sikker paa, at hun har ret vel?
Forsamlingerne, som før den nye tid begyndte, hadde fyldt kirken i Glenfield til trængsel under pastor Reiersons alvorlige forkyndelse, begyndte litt efter litt at bli mindre, og der var tegn til mangel paa interesse. Ingen følte det tyngre end menighetens sjælesørger.
Som hun sat der i aftenstilheten og saa paa den vakre solnedgang, blev hun grepet av en forunderlig følelse. Hun følte sig saa ensom og forlatt, der hun sat mellem de tause grave utenfor kirken. Hun tænkte paa sin far som laa under torven. Hun tænkte paa sin mor som hun ikke kunde huske.
Følte jeg ikke det, Gert, at jeg aldrig har været helt din, som jeg skulde saa blev jeg hos dig, din hustru, mens du var ung, din veninde, naar alderen kom din sykepleierske gjerne villig og lykkelig . Men jeg vet, jeg kan ikke være for dig det, en hustru skal være. Og for folks skyld gaar jeg ikke bort og lover noget, jeg ikke kan holde hverken for prest eller borgermester .»