United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gik bestemt og fast i Sind ud af Forstuen, opad Trapperne til anden Etage og trådte ind i mit gamle Værelse. Styrmanden var der jo ikke, og hvad var der så ivejen for, at jeg kunde sidde her et Øjeblik? Jeg skulde ikke røre nogen af hans Sager, jeg skulde slet ikke bruge hans Bord engang, men slå mig ned på en Stol ved Døren og være glad til. Jeg folder heftigt Papirerne ud på mine Knæ.
Først da det var gjort med mere, syntes han at avancere først kun sagte, Spand for Spand.. «O den smukke unge Mand! Lykkelig Hvo ham har fød!» Damen livligen udbrød, og til nogle Kavalerer videre hun konverserer: «Se, hvor slank og løvestærk! Se hvor smidig han som Slangen frem sig ormer, knugende sig fast til Stangen! Og bemærker hvilke Former!
»Gud bevare Dem, det går da ikke an, at De går her og sulter ihjæl, Mand!« siger han. Og han tager med en Gang til Lommen. Nu vågner Skamfølelsen i mig, jeg raver igen bort til Husvæggen og holder mig fast, jeg står og ser på, at »Kommandøren« roder om i sin Pengepung; men jeg siger intet. Og han rækker mig en Tikrone. Han gør ingen flere Omstændigheder med det, han giver mig simpelthen ti Kroner.
Det var en rar Meddelelse; men da jeg ikke ønskede at ødelægge mit Pas, saa blev jeg stadig!“ „Naa, altsaa i Morges Klokken otte stillede min Mand igen!“ „Er din logerende kommen hjem?“ „Nej! Deres Højvelbaarenhed!“ „Hvor tror du, han kan være?“ „Det aner jeg ikke, Deres Højvelbaarenhed!“ „Se saa, nu gaar han!“ tænkte jeg; men han blev hængende fast som paa en Limpind.
Han troede fuld og fast paa, at hans Forhold til Tania, som det nu var, kunde fortsættes i det uendelige, indtil pludselig en ubetydelig Hændelse fik ham til at se mere klart. Et Vendepunkt. Tania og Andrey sad en Aften alene i Arbejdsværelset, det var allerede sent, og hele Huset hvilede i den første, dybe Søvn.
Men han sparer dig mere end du har sind til; jeg mindes nok, han har dig fast altfor kær. SIGURD. Hvor gik han hen? THOROLF. Ned til skibet; afsted nu, han kommer siden! SIGURD. Jeg venter på mine mænd, de bringer varer op og fæster skibene. THOROLF. Der må jeg hjælpe til! Dagny, min hustru, nu er vi i enrum; jeg har ting at sige dig, som ikke længer må dølges. Hvad mener du?
Kunde det skade hende? Hun havde i de sidste Dage leet frækt ad mig, når jeg var uheldig og snubled i Trapperne eller hang fast i en Spiger, så jeg fik en Rift i min Frakke.
GUNNAR. Alt fra den dag, vi stævned fra Island, så jeg nok, at det ikke vilde gå godt med os. Dit sind er stolt og stærkt; der er de tider, da jeg fast ræddes for dig; men, sælsomt, derved er det mest at jeg har dig så kær; der står en koglende skræk af dig, det bæres mig for, at du kunde lokke mig til udåd, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kræved. Sigurd! GUNNAR. Ja Sigurd.
Sønnen og faren . Og nu efterpaa hendes eget inderste væsen var blit ødelagt av det hvert fast holdepunkt, hun hadde hat i sig selv, det svigtet smuldret hen. Hun opløstes indenfra . Hvis Helge kom hvis hun møtte ham saa visste hun, fortvilelsen, leden ved hendes eget liv, vilde overvælde hende.
Jeg har regnet ut, det kan vare i tre aar omtrent kanske længer, jeg har skrevet nogen korrespondanser i det sidste og hvis jeg faar solgt noget . Men min mor syntes naturligvis ikke om, at jeg vilde bruke op hele summen. Og at jeg sa op, naar jeg endelig var blit fast efter alle de aarene, jeg hadde maset med vikariater og privatelever. Mødre synes vel altid, en fast indtægt »
Dagens Ord
Andre Ser