United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, véd jeg ikke længer at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg først fik øje på, var de to kvinder, som senere blev til Hjørdis og Dagny. Et stort gilde med eggende og skæbnesvangre sammenstød skulde der være i stykket.
Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, så tog jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham. Nu?
HJØRDIS. Å, ikke stort; lad os tale om andre ting. DAGNY. Nej visst ikke. Hjørdis sig mig ! DAGNY. Sigurd og Gunnar. HJØRDIS. De hilste os med høviske lader, satte sig hos på bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der på øen.
SIGURD. Farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård. DAGNY. Farlig? Tænker du at Gunnar ? SIGURD. Gunnar er bold og brav; nej, nej, men bedre var det, ifald jeg havde faret herfra uden at gæste ham. DAGNY. Du gør mig ræd! Sigurd, hvad er det? SIGURD. Svar mig først på et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du den? Her om armen; du bød mig bære den.
Hør mig alle; følg mig hjem og bliv som gjæster hos mig sålænge det lyster eder. På soverum og gildekost skorter det ikke, og om vor tvist skal hverken tales idag eller imorgen. SIGURD. Men Hjørdis ? GUNNAR. Føjer sig efter min vilje; hun skifted sind på hjemvejen og mente som jeg, at vi nok kunde forliges, ifald I vilde gæste os. DAGNY. Ja, ja; så må det være! Men jeg ved dog ikke om
Mine sønner tog hun; men hun gav min tunge evnen til i kvæder ud min sorg at sjunge. På min mund hun lagde sangens fagre gave; lydt da lad den klinge, selv ved sønners grave! Hil jer, sønner gæve! Hil jer, der I rider! Gudegaven læger verdens ve og kvider! Se så, nu er Ørnulf stærk og sund igen. DAGNY. Priset være de høje i himlen, som skænkte mig så godt et råd! SIGURD. Nej, jeg har liden lyst.
SIGURD. Dagny, følg med; jeg må blive; thi rygtet om tvekampen er alt på vandring mellem folk, og jeg kan ikke møde Gunnar før tiden kommer; men du, styr og råd din fader; hæderligt må han fare frem; i Gunnars gård er mange kvinder; ingen mén må voldes Hjørdis eller de andre. DAGNY. Ja, ja, jeg vil med. På Hjørdis tænker du dog; tak for det hjertelag! SIGURD. Gå, gå, Dagny!
DAGNY. Det kan du vide. Som Sigurds hustru HJØRDIS. Ja, javist, en berømmelig mand er Sigurd skønt Gunnar står over ham. DAGNY. Gunnar?
Snygt du sværdet svinger, hvast du veed at ramme; Sigurd selv, hin stærke, står for dig tilskamme! Så er skammen ham til hæder! Sigurd selv! Sigurd hin stærke! ØRNULF. Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter! SIGURD og HANS MÆND . Ørnulf fra fjordene! Min fader og mine brødre! SIGURD. Stil dig bag ved mig. Nå, fred og forlig være mellem os!
DAGNY. Nej, jeg får friste et råd til; jeg kender ham. Højlagt har du dine sønner; men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde. Kvæde? Nej, nej; igår kunde jeg det; idag er jeg for gammel. DAGNY. Det må du dog; hæderlige mænd var dine sønner alle; et kvæde må siges om dem, og det kan ingen i ætten uden du. Kvæde? Hvad tykkes dig , Sigurd?
Dagens Ord
Andre Ser