United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tanken den havde alligevel ulmet ubevidst i mit Indre, jeg havde båret den, uden at vide af det selv. Ja, Kors, »Nonnen« var nok sejlet. Han kunde ikke sige mig, hvor den var sejlet hen? Manden tænker sig om, står det lange Ben og holder det korte ivejret; det korte dingler lidt. »Nejsiger han. »Ved De, hvad den her og lasted?« »Nejsvarer jeg.

FALK. Han er lidt sky endnu, men blir nok tam, når han en ugestid har båret skiltet. Hvor sidder han? FRØKEN SKÆRE. Nu vel; men fristen blir ikke lang. FALK. Å, giv ham et kvarter, kan De forfra jo begynde legen. Nu er han inde i en engelsk præken FRØKEN SKÆRE. En engelsk ? DAMERNE. Å, De narrer os! De ler! FALK. For ramme alvor.

Hvad vil I gøre med ham? Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig! OLAF SKAKTAVL. Ah. jeg begynder at begribe FRU INGER. Og denne angst ; denne kvælende rædsel . Jeg har båret det i mangfoldige år, og skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste slig nød og kvide! Herre min Gud, er dette ret af dig? Var det derfor, du gav mig ham? Hvor har I ham? Hvor er han?

Det er endnu nat; og snart véd jeg ikke længer, om jeg tør tro, at nogen morgen kommer med eder. FRU INGER. Det ligger nær at skønne, hvor du henter slige giftige ord fra. Det er båret dig for øre, hvad den tankeløse hob hvisker og mumler om ting, som den lidet kan dømme om. ELINE. I mængdens mund er sandhed, sagde I dengang, da eders pris lød i sang og tale. FRU INGER. Lad være.

ELINE. Hvo er I, der mægter at klæde mine lønligste tanker i ord? Hvorledes kan I sige mig, hvad jeg har båret inderst i mit bryst uden selv at vide det? Hvoraf véd I ? NILS LYKKE. Hvad jeg har sagt eder, har jeg læst i eders øjne.

Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, tog jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham. Nu?

Jeg havde tre Kammerater med, og jeg havde båret mig ad som en gal; jeg havde bestemt været fuld da også, desværre! Hvorfor troed hun det? Jo, jeg havde leet . Jaså. Å, ja, jeg lo meget dengang. Men ikke nu længer? Å, jo, nu også. Det var herligt at være til! Vi kom ned mod Karl Johan. Hun sagde: »Nu går vi ikke længerOg vi gik atter opad Universitetsgaden.

Jeg vil være som de andre adelige junkere. Hør, sig mig, véd hun, at jeg er her? I har vel forberedt hende? NILS LYKKE. Ja, visst nok har jeg det, men NILS STENSSØN. Nu? NILS LYKKE. hun vil ikke kendes ved jer som søn. NILS STENSSØN. Vil hun ikke kendes ved mig? Men hun er jo min moder. Jeg har båret den fra mine tidligste år. Den hun vel vide besked om. NILS LYKKE. Gem ringen, menneske!