United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da jeg nys nævnte hendes navn, var det som en røst maned hende op af ligkælderen. Måske famler hun sig nu opad trappen. Svededugen er hende ivejen; men hun famler sig frem alligevel. Hun er helt oppe i riddersalen! Hun står og ser paa mig bag dørstolpen! Snak lidt med mig! Din moder lar mig vente. Rigtig; der er det dybe vindu med forhænget.
Nej, fra denne stund jeg lever i det vårlige sekund. Jeg vender øjet mod min lykke hjemad; der holder skæbnens tømmer jeg og hun . Ej du, ej Guldstad, ja, ej selv fru Halm tør sige til min friske livsblomst: "Falm!" Thi jeg har vilje, hun har varme øjne, og derfor må den, skal den opad højne! FALK. Ret så, min broder, dig har lykken brug for!
»Jomfruen« stod og talte og søgte at gøre sin Fejltagelse god igen; jeg hørte slet ikke på ham, jeg stod hele Tiden og stirred på denne røde Kjole, der nærmed sig opad Gaden. Og en Bevægelse løb mig gennem Brystet, et glidende, fint Stik; jeg hvisked i min Tanke, hvisked uden at røre Munden: »Ylajali!«
Os truer ingen flom af straffens flod; det minde, vi to har for livet arvet, skal stråle smukt fra mørke skyer ud, og stå som fagrest regnbue, syvfold farvet, som pagtens tegn imellem os og Gud. I skær af det du går til stille pligter SVANHILD. Og du går opad mod dit mål som digter!
Jeg gik opad Trappen til Basaren og fik fat på en Vest, som jeg begyndte at undersøge. Mens jeg pusled med dette, kom en Bekendt forbi; han nikked og råbte op til mig, jeg lod Vesten hænge og gik ned til ham. Han var Tekniker og skulde på Kontoret. »Følg med og tag et Glas Øl,« sagde han. »Men kom fort, jeg har liden Tid . . . . Hvad var det for det for en Dame, De spadsered med igåraftes?«
Da jeg atter stod nede på Fortouget, følte jeg mig så frelst, som om jeg just havde undflyet en stor Fare. Og jeg skyndte mig afsted. Kold og sulten, mer og mer uhyggelig tilmode, drev jeg opad Karl Johan; jeg begyndte at bande ganske højt og brød mig ikke om, at nogen kunde høre det.
Og øjeblikkelig rev hun sig ud af mine Hænder, råbte Godnat, stakåndet, hviskende, vendte sig og løb opad Trappen, uden at sige mer . . . . Portdøren faldt i. Det sneed end mer den næste Dag, en tung, regnblandet Sne, store våde Dotter, som faldt ned og blev til Søle. Vejret var råt og isnende.
FALK. Ja vi, de venneløse to i verden, vi er de rige; vi har lykkens skat, vi, som står udenfor og ser på færden igennem ruden i den stille nat; lad lamper lyse og lad toner klinge, lad dem derinde sig i dansen svinge; se opad, Svanhild, opad i det blå; der lyser også tusend lamper små SVANHILD. Lyt, stilt, du elskte, i den svale kveld går gennem lindens løv et tonevæld
Så med én Gang falder det mig ind at gå ned i en af Basarerne nedenunder mig og få et Stykke råt Kød. Jeg rejser mig og går tvers over Ballustraden, hen til den anden Ende af Basartaget, og stiger ned. Da jeg var kommet næsten helt ned til Kødboden, råbte jeg opad Trappeåbningen og hytted tilbage, som om jeg talte til en Hund deroppe, og henvendte mig frækt til den første Slagter, jeg traf.
Efterhvert som jeg kom nærmere og nærmere Husholdningshandelen, havde jeg halvt ubevidst Følelsen af, at jeg nærmed mig en Fare; men jeg holdt fast ved mit Forsæt, jeg vilde udlevere mig. Jeg gik roligt opad Trappen, jeg møder i Døren en liden Pige, som bærer en Kop i Hånden, og jeg slipper hende forbi og lukker Døren. Betjenten og jeg står for anden Gang overfor hinanden, alene.
Dagens Ord
Andre Ser