United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun hadde hørt efter samtalen en stund. «At man gaar bort og gifter sig med det forsæt at skilles efterpaa .» «Herregud.» Hjerrild lo litt. «Naar man kender hinanden ud og ind ved, man kan ikke komme ud av det sammen .» «Da faar man la være at gifte sig.» «Selvfølgelig. De frie forhold er jo meget smukkere. Men herregud hun maatte jo.
Men det turde vel hænde sig alligevel, at der kunde findes en eller anden ætling af de gamle slægter, som Det er nok! Jeg har sagt jer, hvor stor en fare I vover jer ind i. Men dersom I er så faste i eders forsæt, så vilde det vel være dårligt af mig at forbyde jer, hvad I jo på egen hånd kunde sætte igennem. EJNAR HUK. Vi har altså eders minde til at ?
Jeg kunde hade ham ! FURIA. Har han besluttet at sætte snart i værk det djærve forsæt, han længe næred? CURIUS. Kender du ? FURIA. Det hele. CURIUS. Så véd du da vel og at han har stillet sig forrest i det vovelige forbund? Dog, jeg besværger dig, spørg ikke mere om Catilina! FURIA. Svar mig kun på et ; det er mit sidste spørgsmål. Går du med ham? CURIUS. Han er mig som en kærlig fader Han?
Forresten havde han straks hørt, at jeg var fremmed; der var noget i mit Tonefald, som sagde ham det. Der skulde så lidet til, han hørte så godt; om Natten, når alle sov, kunde han høre Menneskene i Sideværelset puste . . . . Hvad jeg vilde sige, hvor bor De henne? En Løgn stod mig med ét fuldt færdig i Hovedet. Jeg løj ufrivilligt, uden Forsæt og uden Bagtanke, jeg svared: »På St.
Du søger dit igennem håbløs kamp; og kampen avler undergang og død. CATILINA. Men også hæder og et evigt navn! Gå, kvinde! Stolt og skøn er denne time; min barm er døv for dine hæse skrig. AURELIA. Min Catilina ! O, Aurelia! AURELIA. Hvad er påfærde? Denne larm i lejren . Hvad går her for sig? CATILINA. Dig jeg kunde glemme! Hvad vil din skæbne vorde ? Vakler du alt i dit høje forsæt, Catilina?
Og hun blev forstemt, bare hun husket paa sin kjæreste for længe siden hadde hun med forsæt holdt op at tænke over, hvad hun egentlig følte for ham. Og hun vilde ikke gi rum for den anelse, som dæmret for hende i dette sekund ikke la sig forurolige endda mere ved at undersøke, hvad Gert Gram egentlig følte for hende.
Da hun endelig saa ham komme i Drosken, gav hun intet som helst Tegn, men blev staaende ubevægelig; kun hendes lykkestraalende Øjne og smilende Mund sagde ham, at hun havde set ham. Et Øjeblik senere sluttede Andrey hende i sine Arme og glemte baade Planer og Forsæt, Czaren, Politiet og Sammensværgelser alt forsvandt i den jublende Følelse af at være elsket og elske igen.
Jeg følger dig til alle skyggers land; det bånd, mig binder, vil jeg sønderskære. FURIA. Hvi famler du med dolken? CATILINA. Hun skal dø. FURIA. De store magter jubler ved dit forsæt! Se, Catilina, hist din hustru kommer. AURELIA. Hvor skal jeg finde ham! Hvor kan han færdes! Nævn ej dette navn! AURELIA. Du lever! Vig bort! Jeg lever ikke. AURELIA. O, hør mig, elskte !
Dagens Ord
Andre Ser