United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da der var gaat en tre-fire dager, begyndte han at bli urolig. Han hadde nu faat alle oplysninger, han ønsket og længtet bare efter, at Forrest skulde sende ham ut som spion, saa han kunde komme tilbake til nordstatshæren og avlægge rapport til general Smith. Forrest hadde imidlertid ingen hast med at prøve evnene hans.
Hans ørneblik syntes at gjennembore den unge bondegutten, og Bill forstod, at han ikke kunde vente nogen medlidenhet, hvis hans planer blev gjennemskuet. Men Bill skjøt hjertet op i livet og rakte general Forrest de forfalskede dokumenter.
Jeg kunde hade ham ! FURIA. Har han besluttet at sætte snart i værk det djærve forsæt, han længe næred? CURIUS. Kender du ? FURIA. Det hele. CURIUS. Så véd du da vel og at han har stillet sig forrest i det vovelige forbund? Dog, jeg besværger dig, spørg ikke mere om Catilina! FURIA. Svar mig kun på et ; det er mit sidste spørgsmål. Går du med ham? CURIUS. Han er mig som en kærlig fader Han?
General Smith lot Bill kalde ind i sit telt og forklarte ham, at det var av yderste vigtighet for nordstatshæren at faa vite, hvor mange tropper Forrest raadet over, hvilke stillinger de indtok, og hvordan de var bevæbnet. Han sluttet med at spørre Bill, om han i passende forklædning turde vaage sig ind i Forrests leir og skaffe de fornødne oplysninger.
Kanske den kloke ryttergeneral endnu ikke var helt overbevist om, at det forholdt sig rigtig med den naive bondegutten, som vilde være speider. Bill overveiet, om han skulde snike sig ut av leiren i al hemmelighet, men dette var lettere tænkt end gjort. Forrest holdt streng orden og disciplin blandt sine tropper, og leiren var omhyggelig bevogtet.
Han avleverte samtidig en historie om, at spionen fra Kansas var en barndomsven av ham og hadde betrodd ham det hverv at bringe disse karter og papirer til Forrest, da der endnu var forskjellige oplysninger, som han maatte skaffe angaaende general Smiths hær, og som spionen senere selv vilde overbringe.
I minded mig før om hin usalige dag, da Knut Alfsøn blev slagen ved Oslo. I minded mig om det løfte, jeg gjorde, da jeg stod ved liget mellem Norges gæveste mænd. Jeg var knapt fuldvoksen dengang; men jeg kendte Guds kraft i mig, og jeg mente, hvad mange har ment sidenefter, at Herren selv havde sat sit mærke på mig og kåret mig til at stride forrest for land og rige. Var det hovmod?
« Anna, Anna! » sagde en aldrende Sjømand som pludselig traadte ind af en Dør i Baggrunden med en Natlampe «En Seiler kommer om Beachyhead , Strømmen sætter fra Land igjen, og i Maaneskinnet kan jeg see Tegn, at den vil have Lods ombord. » IV Lodsen og hans Dreng «Læg bi! Sprungen op paa forrest Tilje var en Lods, en gammel streng, Baadens fulde Seil at minke. « Francis, so! Right so, my boy!
Dagens Ord
Andre Ser