United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
NILS LYKKE. Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte til. NILS LYKKE. Hvad nu? NILS STENSSØN. Billedet der ! Det er jo mig selv! NILS LYKKE. Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik og stod her i livet. NILS STENSSØN. Sten Sture! Og ligheden ? Og jeg talte sandhed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?
Ha, ha, bild jer aldrig ind, at I kan drive gæk med Knut Gæsling! Signe er bleven mig kær. Endnu før middag var det bare mit ubesindige løfte, som drev mig til at bejle efter hende; men nu Det var bejleren, du tænkte på? MARGIT. Stille, stille! KNUT. Det er godt; så har jeg ikke mere at gøre på Solhaug.
Men jeg gik min egen vej. Det er derfor, jeg har måttet lide så meget og så længe. Jeg er kongemoder. De har kåret min søn til konge. Det holdt hårdt, forinden det kom så vidt; thi det var med den vældige selv, jeg havde at stride. Jeg har Jens Bjelkes løfte. Fru Inger, vid at FRU INGER. Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af mennesker. Hvilken stimmel! Alle nejer de sig for kongemoderen.
Fabrikbygningen, som han netop hadde set, forsvandt pludselig, og jorden under dem syntes at løpe imot dem. Men der var ingen støting eller rysting; det vældige aeroplan gik aldeles støtt. Dale saa, ved at regulere det instrument som viste farten, at den nu var sterk nok til at de store vinger kunde løfte dem opover. Han bevæget rattet for høideroret.
De har bevist, æstetisk og forfatterligt, at al min lykke var en dåres tro, at det, jeg tog for alvor, det var latterligt; nu kræver jeg, giv mig igen min ro, men giv mig den foruden bræk og mén FALK. De kræver, jeg skal lykkens hjemmel drøfte? STRÅMAND. Ja, De har kastet på min vej en sten, en tvilens sten, som ikkun De kan løfte.
KNUT. Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit usalige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig. Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf for min gerning. GUDMUND. Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg ud af landet. Og Signe vil følge dig? MARGIT. Lykke være med jer begge! GUDMUND. Tak, Margit. De søger Gudmund Alfsøn. SIGNE. Å, herre i himlen! GUDMUND. Så er alt forbi!
„Læg merke til,“ sa han og pekte, „at paa den ytre vingespids spreder metalribberne sig ut fra et knutepunkt i forkant av vingen.“ „Som en vifte,“ faldt Dale ind. „Rigtig,“ sa Longley, og fortsatte saa: „Som De nu ser vingen, viser den sig i hele sin utstrækning, færdig til at løfte flyvemaskinen op i luften.
Jeg antar at vi skal kunne se Kanalen naar vi har fløiet i tre kvarter. Og saa skal jeg passe paa at dale i ret tid til at faa et glimt av den engelske kyst før vi forlater den.“ Dale holdt sit løfte. Under dem, og ikke mere end 4-5 km. borte, laa kystlinjen ved Dover. De store klipper der saa fra deres høide ut bare som smaa, ubetydelige hauger.
Flittigt gik hornet rundt, og allehånde stærke løfter blev svorne. Jeg svor at føre en fager mø fra Island når jeg rejste; Gunnar svor det samme som jeg og gav drikken til Hjørdis. Da tog hun ved hornet, stod op og gjorde det løfte, at ingen kæmpe skulde eje hende til viv, undtagen den, som gik til hendes bur, dræbte hvidbjørnen, som der stod bunden ved døren, og bar hende bort på sine arme.
„Jeg er glad ved at høre Dem si dette,“ svarte Sir Ralph. „Selv om de dernede er Schultz og hans kompani og det tror jeg ikke det er nogen tvil om saa kan vi ikke la disse vilde massakrere dem uten at løfte en haand for at hjælpe dem. Det er utelukket.“
Dagens Ord
Andre Ser