United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kanske hans venner paa prærien har skildret ham bedst i de fire korte ord: Han var en mand! En bevæget barndom. Den 26de februar 1846 blev i den lille byen Le Claire i staten Iowa født en gut, som i daaben fik navnet William Frederik Cody. Bill, som han i almindelighet kaldtes, vokste op til en stor og sterk krabat.
Hun sat og hørte de to snakke. Det var aldrig om ting, barnet ikke kunde høre og de sendte aldrig hende ut, naar de var sammen i hendes hjem. Og midt i sit hjertes skinsyke forstod Jenny, der var saa meget, en voksen mor ikke kunde snakke med en liten pike om. Og der vokste op en sterk retfærdighetsfølelse i hende hun vilde ikke være sint paa mor. Men det var vondt.
Pludselig hørte de klart og tydelig og med sterk amerikansk akcent: „Puh! fælt til stræv det her! Si mig, Dere deroppe, hvorfor har Dere ikke en elevator?“ Han hørtes noksaa stakaandet
Hun maatte forsøke vælge, om hun skulde leve eller dø. Hun vilde ditned igjen, hvor hun engang hadde følt sig fri og sterk alene, bare med sit arbeide. Hun længtet efter det og efter vennerne, de paalidelige kamerater, som ikke kom hinanden saa nær, at det gjorde vondt, men levet side om side med hver sit eget og det som var deres alle tillid til sine evner, glæde ved sit virke.
Hun har været nødt til at være det bare hjemme maatte hun støtte og hjælpe og hadde ingen til at støtte sig. Mig maatte hun ta sig av, for jeg er meget, meget vekere end hun, og jeg trængte hende. Der er altid nogen, som har trængt Jenny. Og nu trænger Gram hende. Ja hun er sterk og sikker, og hun føler det og ingen ber hende om hjælp forgjæves.
«Ja Jenny » og Gert hadde igjen det samme melankolske smil. « Jeg , ser du, gud skal vite, jeg er hverken stor eller sterk, og i løgn og styggedom hadde jeg levet i tolv aar, og jeg var ti aar ældre end du er nu da jeg traf en som lærte mig at tro paa den følelse, du taler saa haanlig om slik at jeg aldrig kommer til at tvile paa den.» Der var stille en stund.
«Hvordan er det, kandidat Gram skal De ha frokost De? » «Det var kanske ikke værst. Litt sterk kaffe og brød og smør. » «Gudvelsigne Dem kaffe! og smør! Egg og brød og vin salat og ost kanske . Jo hun har ost, sier hun. Hvormange egg skal De ha?» Mens konen dækket bordet, bar frøken Winge ut staffeli og malersaker.
«Ja det skal gud vite. Hun har karakter, hun. Tænk hun har altid villet male. Og saa maatte hun være lærerinde. Aa hun har slitt! Ja det synes ikke paa hende nu. Hun er saa sterk, saa hun liksom retter sig op straks. Men det første, jeg traf hende paa malerskolen. Der var liksom noget saa haardt og indesluttet jeg vet ikke pansret, sier Gunnar ved hende.
„Hvad for noget De sagde?“ sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet stemme. Sir Ralph lo. „Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til forretningerne straks.“ „Forretning ja vel,“ svarte tyskeren. „Men husk jeg kjende Dem begge
«Du vet jo, jeg er glad i dig,» sa hun alvorlig. «Men det er ikke nogen følelse, du kunde nøie dig med i længden. En hel og sterk følelse har jeg altsaa ikke evnen til .» «Vist har du det. Det har alle mennesker. Jeg var jo saa sikker paa, jeg kom aldrig til at opleve andet end disse smaahistorierne.
Dagens Ord
Andre Ser