Jeg havde bragt episoden fra forleden dag paa bane og Dick viste sig at være meddelsom: «Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det er akkurat som om fem kroner ikke var penge. Det der som du siger om den konen ja kanske er det sandt og kanske er det ikke; men hvad kommer det os ved. Kan nogen se paa en femmer enten en har tjent den hos en stril eller hos en herremand kanske

Min nysgjerrighed var vakt og her var jo øiensynlig noget i gjære, men for anstændigheds skyld fandt jeg at burde bemærke: «Jamen hvis jeg kommer til uleilighed, saa » «Nei langt fra. Tvertimod, du kan kanske hjælpe os, naar du faar høre hvad det ersagde Ratje, og Darling gjorde plads for mig i sofaen og trykket min haand, hvad der var ligesaagodt som en skriftlig sanktion af skipperens udsagn.

Onesime, Deres Højvelbaarenhed!“ „Altsaa, Onesime, gaa ned til Sergenten, der venter her nede ved Gadedøren og bed ham komme op men du kommer med!“ tilføjede han bydende. Vasilys Mod sank, hele hans Komedie var til ingen Nytte; men han havde intet andet Valg end at spille den til Ende, følgelig udførte han sit Ærinde og vendte tilbage med Sergenten.

HUSKARLEN. Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads. EJNAR HUK. Den er for god til dig; se, her har jeg lansestagen efter Sten Sture; hæng pladen den, fører vi det gildeste hærmærke, nogen mand vil forlange. FRU INGER. Hvad vil du? FRU INGER. Lad os se! Hvad kan det gælde? Fra ham! Og her i landet Han kommer hid i denne nat. Ja, gælder det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.

Jeg var virkelig højst forkommen, sagde jeg, temmelig syg, desværre; det vilde sikkert ikke mer end et Par Dage, før jeg kunde betale det tilbage. Om han vilde være snil? »Kære Mand, hvorfor kommer De til migsagde han. »De er mig et fuldstændigt X, løben ind fra Gaden. til Bladet, hvor man kender Dem

Den lagde sig lige i «Styggen»s kurs og der blev den liggende og vente til den kunde praie. «Der har vi bud fra Hinkensagde Ratje. Dick bare brummet noget uforstaaeligt. «Hvad er der nu iveien?» «Aa bare det, at hvis Hinken har noget hemmeligt fore, saa er han en tosk til at arrangere.» «Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du med det nu

GREGERS. Da er De mere end almindelig åbenhjertig, synes jeg. FRU SØRBY. Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer vi fruentimmer længst med. HJALMAR. Hvad siger du til det, Gina. GINA. Å, vi fruentimmer er nu forskellige, vi. Nogen har det én vis og andre en anden. FRU SØRBY. Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette sig den vis, som jeg har gjort.

Havde det været dig hun slog fekten paa, saa skulde jeg ikke sagt et muk; men stakkels gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu kommer hun her næsten hvereneste middagsstund, og onkel Dick her og onkel Dick der og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, naar hun gaar. Hun ruinerer ham. Det er hvad hun gjør med penheden sin.

!“ sagde Politiembedsmanden brysk. „Tag dine Penge til dig!“ Men i Stilhed følte han sig aldeles ikke saaret over denne Maade at vise Underdanighed paa. „Naar kommer din logerende tilbage?“ spurgte han.

Naa, her kommer noget om Familien Lad os se, hvad han skriver!“