United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Ja Bevogteren begyndte, halvt at snøvle, halvt at grynte, med en Overlæges Mine og et tvivlsomt Blik paa Os Johnny Johnson, ikkun Lods, Nummer... lad mig ikke lyve... Nummer Tusind syv og tyve, gal ved Tab af alle Sine eller af hvad Nogle kalder lidt fantastisk Hjertesaar.

«Det er jo det, Jenny at du er kommen til at elske mig, som jeg kalder en ufattelig naadeJamen hvad kunde hun for, at han saa slik paa det ? Ja han hadde ikke gjort hende til sin elskerinde, hvis ikke hun hadde villet det selv latt Gert føle, at hun vilde det. Aa men gud.

GREGERS. Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har ret, han eller jeg. GREGERS. Det vented jeg. Hvis forholdet mellem dig og ham blev belt forbi, da du kom til at holde af mig, som du kalder det, hvorfor satte han os da i stand til at gifte os? GINA. Han tænkte vel, han skulde sin gang her i huset. HJALMAR. Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed?

Og saa forstod jeg, at jeg kunde ikke undvære dig og saa blev jeg din. Var det nogen naade? Naar jeg ikke kunde slippe dig?» «Det er jo det Jenny at du kom til at elske, mig slik som jeg kalder en ufattelig naadeStum smøg hun sig ind til ham. «Du unge deilige Jenny liten .» «Jeg er ikke ung Gert. Da du traf mig, var jeg begyndt at bli gammel allerede, og jeg hadde aldrig været ung.

HUSKARLEN. Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads. EJNAR HUK. Den er for god til dig; se, her har jeg lansestagen efter Sten Sture; hæng pladen den, fører vi det gildeste hærmærke, nogen mand vil forlange. FRU INGER. Hvad vil du? FRU INGER. Lad os se! Hvad kan det gælde? Fra ham! Og her i landet Han kommer hid i denne nat. Ja, gælder det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.

Om natten tuller jeg hodeputen min sammen og tar den i armen og sutrer paa lillegut. Jeg kalder paa ham og snakker til ham, naar jeg er alene . Jeg vilde malt ham, saa jeg kunde hat billeder av ham fra alle aldre . Nu hadde han straks været et aar tænk hat tænder og kunnet krabbe reist sig op kanske og gaat litt.

FURIA. Din skæbne? Hvortil fik du heltens kraft, om ej til kamp mod, hvad du skæbnen kalder? CATILINA. Ak, jeg har kæmpet nok! Var ej mit liv en stadig kamp? Og hvad er kampens frugter? Foragt og skændsel ! FURIA. Du er dalet dybt. Du higer mod et højt forvovent mål; vil gerne det; og du skrækkes dog af hver en hindring. CATILINA. Frygt er grunden ej.

Men de synderne blev jo begaat ogsaa paa den tid, da den klassiske dannelse officielt var grundlaget for al dannelse heroppe.» «Javel ja. Men det var bare en liten bit av klassicismen. Et brudstykke. Litt latinsk grammatik og saan. Aldrig har vi herhjemme hat hængende no billede av det hele, man kalder den klassiske aand, mellem skilderierne av vore dyrebare forfædre.

Var alle mennesker gode, var samfundet paradis. Men det er proletarsjælene, som gjør det ondt. De findes i alle samfundslag, som det nu er. Er de herrer, er de grusomme og brutale tjener de, er de krypende og sleske og dovne. Jeg har for den saks skyld truffet dem inden socialisternes rækker ja Hermann kalder sig jo socialist han og.

Mandens Galskab just bestaaer deri, at han vil fortælle Hvem som kommer til hans Celle, om en Ting, han siger falder paa hans Hoved, hvor han gaaer, og som « sorte Træf » han kalder.