United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


WERLE. Be'r undskylde; men min søn skal nok bo her i huset. Ja. Vil ikke herr grossereren være artig ? WERLE. Tak; jeg ønsker blot at tale med min søn. GREGERS. Ja, hvad godt? Her står jeg. WERLE. Jeg ønsker at tale med dig i dit værelse. GREGERS. I mit værelse GINA. Nej, der er, ved gud, ikke i den stand at WERLE. , ude gangen da; jeg ønsker en samtale under fire øjne.

Hendes Ro ophidsede ham dog kun yderligere, idet han deri saa et nyt Bevis paa hendes fuldstændige Ligegyldighed for ham, og, mere og mere ude af Stand til at beherske sig, gav han sig til sidst til at kritisere og latterliggøre hendes Venner i Moskva, ja, endog til at tale haanligt om hendes Planer og Forhaabninger.

De vækkede Vatajko, som sov i et tilstødende Værelse, og begyndte derpaa at gøre sig i Stand til Rejsen. Man blev enig om ikke at forlade Byen før Klokken otte, den Tid, da Bønderne vender tilbage fra deres Markedsforretninger. I

ØRNULF. stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid være fuldt hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine frænders minde. SIGURD. Og mig kan du nu lide, som din egen æt! ØRNULF. Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil stand friste, hvor god du er mig. SIGURD. Rede skal du finde mig; sig frem, hvad kræver du? ØRNULF. Din hjælp i råd og dåd.

Foruden den kan ingen vidne i Amerika, Europa eller Asien, kort ingensteds. Ja, dersom han var fri . min kære unge ven, hvis han var enlig . var løs og ledig , , da gik det an; men Lind, som er i fuld forlovet stand, for ham er slig bestilling ikke tjenlig.

GREGERS. Nej, nej, gør ikke det; jeg vil heller vente lidt. GREGERS. Å lad bare ligge. Er det billeder, som skal gøres i stand? HEDVIG. Ja, det er lidt, jeg skulde hjælpe far med. GREGERS. Lad endelig ikke mig forstyrre Dem. HEDVIG. Å nej. GREGERS. Har vildanden sovet godt i nat? HEDVIG. Jo tak, jeg tror visst det. Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igår i måneskin.

Og ham var det jo også, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske ved du ikke det heller? GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- HJALMAR. Samvittighed ? GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da.

Det var virkelig også, som om jeg blot behøved denne lille glade Stund, dette Øjeblik af egentlig lys Henrykkelse, uden Sorger til nogen Kant, forat mit Hoved i arbejdsdygtig Stand. Jeg satte mig ind til Bordet og gav mig til at sysle med min Allegori. Og det gik meget godt, bedre end lange Tider; det gik ikke hurtigt; men jeg syntes, at det lille, jeg fik til, blev aldeles udmærket.

Ad ubrolagte Veje, langs Marker og Haver vedblev han at gaa, fuldstændig fordybet i sine Tanker, som han nu var i Stand til roligt at forfølge. Vistnok var disse Tanker stadig yderst sørgmodige, men dog paa en hel anden Maade end før og af ganske andre Grunde end om Morgenen.

Jeg begyndte at hikke af Raseri, og jeg stred af min inderste Sjæl med min Elendighed, holdt rigtig tappert Stand, for ikke at falde om; jeg agted ikke at synke sammen, jeg vilde stående.