United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik. Lidt efter åbnedes Døren påny, og min Værtinde kom atter ind; hun kunde næppe have gået længer end ud på Gangen, før hun vendte om. »Det er sandt!« sagde hun. »De må ikke tage det ilde op; men jeg har vel lidt tilgode hos Dem nu? Var det ikke tre Uger igår, siden De kom? Ja, jeg mente, det var så.
HEDVIG. Ja jeg ved ikke . Igår kveld, straks med det samme, syntes jeg, der var noget så dejligt i det; men da jeg havde sovet, og husked på det igen, så syntes jeg ikke, det var noget videre. GREGERS. Å nej, De er vel ikke vokset op her uden at noget er gåt til spilde i Dem. HEDVIG. Ja det bryr jeg mig ikke om; når bare far vilde komme op, så
GUNNAR. Ilde, Hjørdis; dette her fra igår, det vil ikke ret glide ned; det ligger og tynger mig for hjertekulen. HJØRDIS. Gør som jeg; tag dig til at virke noget. GUNNAR. Det må jeg vel. GUNNAR. Hvad gør du der? GUNNAR. En buesnor af dit eget hår! Der avles stordåd med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og jeg har bundet denne her siden daggry. GUNNAR. Hjørdis, Hjørdis!
Her har jeg letvindt gjort en proselyt. Igår han gik med salmebog i lommen, idag han kækt trakterer digtertrommen. Man påstår vel, at vi poeter fødes; men stundom kan en prosaist dog gødes så ubarmhjertigt, som en strasburgsk gås, med rimet sludder og med metrisk vås, så alt hans indre, lever, sjæl og krås, når ud det krænges, findes ganske fuldt af lyrisk ister og retorisk smult.
DAGNY. Nej, jeg får friste et råd til; jeg kender ham. Højlagt har du dine sønner; men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde. Kvæde? Nej, nej; igår kunde jeg det; idag er jeg for gammel. DAGNY. Det må du dog; hæderlige mænd var dine sønner alle; et kvæde må siges om dem, og det kan ingen i ætten uden du. Kvæde? Hvad tykkes dig , Sigurd?
HJALMAR. Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men la' os nu sætte os og spise og drikke og være glade. GREGERS. Skal vi ikke vente på din far? HJALMAR. Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom så! RELLING. Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ekdal. GINA. Så? Igår igen? RELLING. Hørte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? GINA. Nej, jeg kan ikke sige det.
WERLE. Er det den livsopgaven, du talte om igår? GREGERS. Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden. WERLE. Er det da mig, som har forkvaklet dit sind, Gregers. GREGERS. Du har forkvaklet hele mit liv. Jeg tænker ikke på alt det med mor . Men det er dig, jeg kan takke for, at jeg går og jages og nages under en skyldbetynget samvittighed. WERLE. Aha, det er samvittigheden, som det er galt fat med.
Vil De mod løgnen stride, jeg står, som væbner, tro ved Deres side. FALK. De, Svanhild; De, som SVANHILD. Jeg, som end igår ? O, var De selv da, Falk, igår den samme? De bød mig, som en lykke, siljens kår FALK. Og siljen fløjted, fløjted mig til skamme!
FALK. Ja, og vi skal vise verden, at kærligheden har en evig magt, som bær den uskadt og i al sin pragt igennem døgnets dynd på hverdagsfærden. Igår jeg pegte mod ideens bål, der brandt, som baun på bergets bratte tinde; da blev De ræd, De skalv, thi De var kvinde; nu peger jeg mod kvindens sande mål! En sjæl, som Deres, holder, hvad den lover; se sluget for Dem, Svanhild, sæt nu over!
Først nu i dette Øjeblik tænkte jeg klart over dette og aned med en Gang, hvordan det hele hang sammen. Jeg blev syg af Smærte og Skam, jeg hvisked Ylajali nogle Gange med hæs Stemme og rysted på Hovedet. Var det ikke mig, som endog så sent som igår havde bestemt mig til at gå hende stolt forbi, når jeg traf hende, og vise hende den største Ligegyldighed?
Dagens Ord
Andre Ser