United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Olafs Plads Numer 2.« Virkelig? Manden kendte hver Brosten på St. Olafs Plads. Der var en Fontæne, nogle Gaslygter, et Par Træer, han husked det hele . . . . Hvad Numer bor De i? Jeg vilde gøre en Ende på det og rejste mig, dreven til det yderste af min fikse Idé med Avisen. Hemmeligheden skulde opklares, hvad det så end skulde koste. »Når De ikke kan læse den Avis, hvorfor . . . .«
Herregud dog, at det ikke vilde forslå! Jeg var så grådig, at jeg endog nær havde forgrebet mig på den sidste Kage, Som jeg lige fra Begyndelsen havde bestemt mig til at spare, gæmme til den lille nede i Vognmandsgaden, Gutten, som havde leget med Papirstrimlerne. Jeg husked ham stadigt, kunde ikke få mig til at glemme hans Mine, da han sprang op og bandte.
Kierulf, denne Uldhandler, som havde spøgt så længe i min Hjærne, dette Menneske, som jeg mente var til, og som jeg nødvendigvis måtte træffe, var bleven borte for min Tanke, visket ud sammen med andre gale Påfund, som kom og gik efter Tur; jeg husked ham ikke mer uden som en Anelse, et Minde.
HEDVIG. Ja jeg ved ikke . Igår kveld, straks med det samme, syntes jeg, der var noget så dejligt i det; men da jeg havde sovet, og husked på det igen, så syntes jeg ikke, det var noget videre. GREGERS. Å nej, De er vel ikke vokset op her uden at noget er gåt til spilde i Dem. HEDVIG. Ja det bryr jeg mig ikke om; når bare far vilde komme op, så
RELLING. Det turde bli' værst for ham. Jeg kan se på Dem, at det ikke er fuldbragt. HEDVIG. Hvilket? Å, det med vildanden. Nej. GREGERS. Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde føres ud i handling, kan jeg tænke. HEDVIG. Nej, det er ikke det heller. Men da jeg vågned idag tidlig og husked på det, vi havde snakket om, så syntes jeg, det var så underligt. GREGERS. Underligt?
Jeg havde altså næsten færdigt et mærkeligt Drama, sagde jeg; der mangled mig bare et Par Scener, og jeg slog på, at det kunde blive opført på et eller andet Teater, inden jeg selv vidste Ordet af det. Om hun nu vilde gøre mig denne store Tjeneste, så . . . . Men Madamen havde ingen Lampe. Hun tænkte sig om, men husked slet ikke, at hun havde nogen Lampe nogen Steder.
»Det er ikke værdt at genere sig for det,« siger »Kommandøren« tilsidst; »De kan jo skrive for det, ved jeg.« Så gik han. Da han var kommet nogle Skridt bort, husked jeg med en Gang på, at jeg ikke havde takket »Kommandøren« for denne Hjælp. Jeg forsøgte at indhente ham, men kunde ikke komme fort nok afsted, mine Ben slog Klik, og jeg vilde idelig falde på Næsen. Han fjærned sig mer og mer.
»Lad mig se det nu alligevel,« sagde jeg. forresten husked jeg ikke, hvilket Billede han stod og talte om. »Aldeles plat umuligt!« svared han. »Det blir gult altsammen! Og så er der en anden Ting« han kom hviskende hen imod mig »jeg har en liden Pige inde hos mig iaften, så det er rent ugørligt.« »Ja, når så er, så er det jo ikke Tale om.« Jeg trak mig tilbage, sagde Godnat og gik.
Dagens Ord
Andre Ser