United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du burde skamme dig. Jeg ved ikke om maskinen taaler jobben; men jeg ved hun trænger en ordentlig overhaling under værksted i Bergen før vi kan tage traden op for ramme alvor. Og derborte, en liden mil nede i læ ligger pengene som skal betale den reparationen. Hvis vi nu ikke plukker sedlerne op saa fort vi har lært, saa er du kanske saa venlig at skaffe dem andetsteds fra.
Nede i Porten slukkede Andrey atter Gassen og stod endelig paa Gaden efter først omhyggeligt at have trukket Porten til efter sig, for at gøre Mørket fuldstændigt.
Da jeg atter stod nede på Fortouget, følte jeg mig så frelst, som om jeg just havde undflyet en stor Fare. Og jeg skyndte mig afsted. Kold og sulten, mer og mer uhyggelig tilmode, drev jeg opad Karl Johan; jeg begyndte at bande ganske højt og brød mig ikke om, at nogen kunde høre det.
„Og Taras blev frelst?“ spurgte Tania aandeløst. „Ja! Om Morgenen vidste alle Husets Beboere igennem Tjenestefolkene Besked med, hvem Politiet havde spurgt efter nede hos Portneren, og Taras afventede selvfølgelig ikke Politiets Tilbagekomst, naar de havde faaet opdaget Fejltagelsen.“ „Har de da opdaget den?“ spurgte den unge Pige. „Ja, og meget snart endda.
Nede ved Stortinget, lige ved den første Løve, kommer jeg pludselig ved en ny Idéassociation i Tanke på en Maler, jeg kendte, et ungt Menneske, som jeg engang havde reddet fra et Ørefigen ude på Tivoli, og som jeg engang senere havde været og besøgt. Jeg knipser i Fingrene og begiver mig ned i Tordenskjoldsgaden, finder en Dør, hvorpå der står C. Zacharias Bartel på et Kort, og banker på.
Langt nede saa han et øieblik en graa skygge. En vældig vandsprøit stod til veirs. Og sjøen la sig, rolig og øde som før. Dale satte kursen nedover og kredset om en stund dernede. Men intet var at se uten et forrevet stykke av en vinge. Slutnings-scenen er i spisesalen paa Girdlestone Hall. Sir Ralph halter endnu efter saaret av bombesplinten; men han har reist sig for at holde tale.
Inden jeg kom hjem om Aftenen den Dag, havde der hændt mig følgende: Jeg stod udenfor en Skomagerbutik nederst i Karl Johan, næsten nede ved Jærnbanetorvet. Gud ved, hvorfor jeg var standset just udenfor denne Skomagerbutik! Jeg så indad Vinduet, hvor jeg stod, men tænkte forresten ikke på, at jeg mangled Sko netop da; min Tanke var langt borte, i andre Egne af Verden.
Nede i landeveien knirket høivogner, som blev trukket av okser, hvis hvitgraa skind skiftet fløilsbløtt over i brunt og foran de blaamalte vinkjærrer ringlet bjelderne paa muldyrenes røde sæletøi.
Det eneste, jeg havde at fornøje mig ved, var en liden rød Gyngestol, som jeg sad i om Aftenerne og døsed og tænkte på mangehånde Ting. Når det blæste hårdt, og Dørene nedenunder stod åbne, lød der alleslags underlige Hvin op gennem Gulvet og ind fra Væggene, og »Morgenbladet« nede ved Døren fik Revner så lange som en Hånd.
Han sat nede ved døren. „Ja, det er jo godt at indremissionskomiteen kan ta sig av slike prester, naar de ikke kan brukes i ældre menigheter,“ sa W. U. Mrs.
Dagens Ord
Andre Ser